Mad Mille

Mad Mille

opskrifter - guides - livsstil

Recent Posts

Za’atar brød – moderne bagværk møder mellemøsten

Za’atar brød – moderne bagværk møder mellemøsten

Udover at få en masse oplevelser med i bagagen her fra Dubai, har jeg sat mig for at få de mellemøstlige madkundskaber og ingredienser ind under huden også ♥ I dagens anledning har jeg valgt at sætte fokus på za’atar – en mellemøstlig krydderiblanding, der […]

Indisk Dhal med kylling og Raita – Den bedste

Indisk Dhal med kylling og Raita – Den bedste

Har du smagt Dhal? En indisk simre ret… Årh, det er godt! Det kommer jeg til…. Jeg vil nemlig lige sige, at jeg har fået styr på et opskrift-index! Noget som jeg virkelig gerne har ville sætte mig ind længe, men som jeg ikke rigtig […]

Foodprep: En nem tilgang til en sundere hverdag

Foodprep: En nem tilgang til en sundere hverdag

Foodprep… Hvad søren er det dog for noget? Eller er den her tilgang til mad bekendt? Måske du kender én, der forbereder maden på den her måde? Ved at skære alt mundrette bider, og tilbereder de forskellige madvarer og kommer dem i en masse bøtter – så man er klar til ugen? Jeg har mest set det, hvis nogle har været på diæt eller gået meget op i træning. Det er en genial måde at holde styr på, hvad man spiser. Jeg har eksempelvis set Iformmedtina gøre det og er blevet lidt nysgerrig.

Dog er det på ingen måde på grund af træning eller diæt, at jeg har givet mig i kast med det! Jeg har blot en uge, hvor jeg synes, at det gerne måtte være lidt nemt, hvor jeg er alene hjemme i 3 dage og hvor jeg godt kunne tænke mig at koncentrere mig lidt mere om min læsning – uden at køkkenet lokker for meget.

Så jeg tænkte, at jeg lige ville dele lidt ud af, hvad jeg lærer af det her foodprep koncept undervejs! ♥

Om mandagen kørte jeg ud og købte en masse plastikbøtter, sylteglas og tuber til dressing… Og ikke mindst en masse grønt til at putte i dem og SÅ VAR JEG KLAR!

Foodprep fordel nr. 1:

  • Du sparer en masse opvask, hvis du ikke har en opvaskemaskine… Vores bliver først installeret i næste måned, så jeg har nydt rigtig godt af, at der ikke har været så meget. Kun et par tallerkener, en pande og lidt bøtter undervejs, i ugens løb. Hvis du har en opvaskemaskine er det alligevel en fordel, for så sparer du jo lidt på miljøet… Alle vinder ♥

Foodprep fordel nr. 2:

  • Det sparer tid – og det skulle selvfølgelig også været noget af det bedste ved konceptet her. I mandags brugte jeg 1½ time på at skære, koge, sylte osv… Og lige før vi eller jeg skulle spise har jeg så stegt lidt kød og/eller lavet en dressing – ikke noget, der tager mere end 20 minutter. Det er jo genialt på en travl hverdag.

Foodprep fordel nr. 3

  • Du er nærmest stensikker på en sundere kost, fordi dine bokse indeholder alle mulige lækre grøntsager, som du med garanti har lyst til at komme i din salat. Det er virkelig smart – du spiser sundere, uden at tænke over det.

Foodprep begrænsning nr. 1

  • Omkring fredag/lørdag begyndte mine salater at blive kedelige. Selve salaten var blevet slatten og det var ærligt talt ikke særligt lækkert, som det jo var de første par dage – så det kunne være at man skulle overveje at gøre det et par dage og ikke en hel uge af gangen – eller i hvert fald, fylde op med nyt i bøtterne i løbet af ugen.

Foodprep begrænsning nr. 2

  • Det er ikke lige så inspirerende at spise salat i en hel uge. Jeg vil vove at påstå at man kan lave nogle af de mest inspirerende SALATER, men ikke det mest inspirerende mad, i forhold til så meget andet. Så hvad går man mest op i? At det skal være lækkert og inspirerende eller nemt, smart og hurtigt?

Foodprep begrænsning nr. 3

  • Det KAN være svært at regne ud, hvor meget du skal købe af hvad…. Start med at købe lidt mindre end du regner med og så kan du altid adde lidt til, hvis det viser sig at være for lidt. På den måde undgår du madspild. Jeg selv havde ramt portionerne meget godt. Jeg sørgede også for at lave portioner, der passede til, hvor meget der var af madvarer i bøtterne.

Foodprep – Idéer til at komme bøtterne:

  • Ris
  • Quinoa
  • Linser
  • Perlebyg
  • Pasta
  • Linser
  • Edamame bønner
  • Syltede rødløg
  • Syltede svampe
  • Grønkål
  • Spinat
  • Gulerødder
  • Agurker
  • Tomater
  • Ærter
  • Kidneybønner
  • Hvide bønner
  • avocado
  • Kylling
  • Kød
  • Kikærter
  • Nødder
  • Frø
  • Ost

Personligt synes jeg, at dressingerne og det syltede element gjorde forskellen.

Vil jeg foodpreppe fremover?

Min mand sagde i går: “Kan vi ikke godt lave de der bøtter igen – med foodprep?” Det var en nem måde at spise sundt på… Jeg har pt ikke meget til at lave mad, så det burde vi bare gøre. Jeg tror at vi fremover kommer til at gøre de første par dage i ugen. Måske mandag, tirsdag og onsdag, da jeg studerer om aftenen. Det ville være den bedste løsning for os – og så ville jeg kunne lave nogle kreative indslag i madlavningen i slutningen af ugen. Det er jo helt op til én selv.

Foodprep dressing: Opskrift på chilimayo:

Jeg kan bedst lide den håndpiskede slags – så det er den i får opskriften på:

Tag en skål og kom 2 pastureserset æggeblommer sammen med 1 spsk dijonsennep og 1 spsk eddike (gerne æblecider). Pisk det et par minutter. Kom derefter 1½ dl smagsneutral olie op i – stille og roligt, i én tynd stråle under konstant omrøring. Pisk indtil du opnår en tyk konsistens. Smag til med salt, peber og frisk eller tørret chili.

Foodprep dressing: Opskrift på teriyaki:

Kom 1 dl sukker, 1 dl soya, 2 pressede hvidløg, 2 cm presset, frisk ingefær op på en pande. Sæt den på medium varme og lad det simre. Når sukkeret er opløst blandes 1 spsk majsstivelse sammen med 1 spsk vand og hældes det op i bladingen. Når saucen er tyknet er den færdig.

Foodprep snack: Opskrift på ristede kikærter:

Tag 1 dåse kikærter og dræn den – tør dem i lidt køkkenrulle. Kom et par spiseskefulde olivenolie på panden sammen røget paprika og evt. lidt chili. Kom kikærterne på panden efter et par minutter og steg dem indtil de får farve. Det tager længere tid end man tror – 10 minutter til et kvarter. Så bliver de sprøde og lækre! Kom salt på og nyd dem.

Det var alt for mig – Jeg håber I kan bruge mine råd til at foodpreppe ♥

Hatta – Bør være i top 5 på bucketlisten

Hatta – Bør være i top 5 på bucketlisten

Alle bør opleve Hatta…. Alt står til lige som det skal her i Dubai. Jeg er startet på studie, Nicklas arbejder og vi har virkelig fået sat gang i nogle gode rutiner og vaner her i hverdagene… Ja, det bliver altså også hverdag, selvom man […]

Hjemmelavet gnocchi med brunet smør og salvie

Hjemmelavet gnocchi med brunet smør og salvie

Har du nogensinde smagt gnocchi? Sådan nogle må runde nogle, med en konsistens, der ligger lidt mellem en kartoffel og pasta? ♥ Det er meget genialt, for man kan gøre alt med dem. Lave en hvilken som helst sovs, og komme alt i. Her har […]

Kæmpe kanelsnegl – 1 stor, i pandestørrelse

Kæmpe kanelsnegl – 1 stor, i pandestørrelse

Hvad er bedre end én kanelsnegl? EN KÆMPE KANELSNEGL! Sådan en rigtig snasket én, som man faktisk kan spise som en kage og dele med mange.

Strategi

Jeg har fundet en genial strategi til at finde venner her i Dubai… Jeg bager mig bare til dem… #Nemt… Ej, haha. Vi har en fotograferings opgave i gang, i et fag jeg har på studiet. Det går ud på at vi skal fotografere noget, der skal symbolisere os på en eller anden måde. Det oplagte valg var selvfølgelig madlavningen – men egentlig også det perfekte valg, synes jeg. Så kan jeg øve mine fotograferings skills, men det var også en god måde at vise noget af mig selv på, uden at blive for personlig…

Vi havde så en studiedag i en såkaldt blackbox, hvor vi skulle skyde nogle billeder. Ret cool, faktisk! Og det øverste billede her kom eksempelvis ud af det. Alle mine medstuderende kom snigende, så snart de så at jeg havde medbragt kage… ♥ Mad bringer altså mennesker sammen, uanset, hvor forskellige vi ellers er… Og det er den historie, jeg vil fortælle i mit projekt, i det fag.

At vi kan dele vores baggrund, rødder og kultur gennem mad… Og at mad er noget at det mest universelle, der findes, fordi det er roden til overlevelse… Det tænker jeg at forsøge at vise i billeder ♥ Et smukt budskab, som betyder meget, når man bor i et land med mange forskellige kulturer og nationaliteter.

Du skal bruge til én stor kanelsnegl i pandestørrelse:

Til dejen:

  • 2 dl mælk
  • 8 gram tørgær eller 25 g gær
  • 1 æg
  • ½ dl olivenolie
  • 80 g sukker
  • 1 tsk salt
  • ca. 475 g hvedemel (prøv dig frem mellem 450 og 475 g)

Fyldet:

  • 100 g sukker
  • 100 g blødt smør
  • 1 spsk kanel

Glasur:

  • flormelis
  • vand

Sådan laver du én kæmpe kanelsnegl:

Varm mælken op i en gryde eller i mikroovnen til det er lunt. Kom det op i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt ægget, olien, saltet og sukkeret. Rør det godt sammen, enten på en røremaskine eller i hånden.

Kom mel i lidt efter lidt. Når dejen har samlet sig, ælt da 5-10 minutter længere. Sæt dejen til hævning i en time, et lunt sted – under et viskestykke.

Når dejen er hævet færdigt ruller du den ud med en kagerulle, på et meldækket bord. Rul den godt ud – den skal blot være nogenlunde kvadratisk og tynd. Smør fyldet på hele dejfladen med en dejskraber og rul den sammen.

Skær 2 cm tykke skiver at kanelrullen, som ville du gøre det med kanelsnegle. Skær så mange du kan få.

Tag en pande og beklæd den med bagepapir.

Læg en kanelsnegl i midten af panden. Tag derefter den næste snegl og rul den uden om den første snegl, således:

Når snegl nummer 2 ender, tager du din tredje snegl og starter, der hvor nummer 2 sluttede. Sådan bliver du ved, til der ikke er flere snegle.

Når du er færdig skulle det gerne se således ud:

Stil din kæmpe kanelsnegl til hævning i en halv time.

Sæt din ovn på 175 grader, varmluft. Når din kæmpe kanelsnegl er færdig med at hæve, sætter du den i ovnen i ca. 15 minutter. Den skal blot have fået en gylden overflade.

Nu er din kæmpe kanelsnegl færdig og så nu kan du gøre den snasket med en masse glasur! Vand og flormelis blandes blot i den mængde du ønsker – det er jo meget forskelligt og ikke så besværligt ♥

Velbekomme og rigtig mange tak for at følge min opskrift og ikke mindst læse med – det gør mig utrolig glad ♥

Har du nogensinde prøvet at skifte din kanel ud med kardemomme? Uanset svaret, så tjek lige denne her uimodståelige opskrift.

Den bedste kanelsnegl jeg nogensinde har spist, var i Svendborg gågade… Fuldstændig fantastiske! Jeg mindes, at der også var noget andet i – måske marcipan. Man fik dem I et meget lille bageri – er der nogle der ved, om det stadig eksisterer? ♥

Butterchicken – Nem og uimodståelig opskrift

Butterchicken – Nem og uimodståelig opskrift

Det her er nok min yndlings kyllingeopskrift sammen med søde, bagte kartofler med pulled BBQ chicken. Jeg ELSKER butterchicken! Og er helt vild med ingredienser såsom frisk gurkemeje og ingefær, der lige giver retten det ekstra pift. Det skal du bruge: Marinade ca. 400 g […]

Psykisk vold – en overset voldsform.

Psykisk vold – en overset voldsform.

Hvad tænker du på, når du hører ordet vold? Fysisk vold er med stor sandsynlighed det, der popper op i dine tanker som det første, ikke? Det er det, fordi du kan se det, ligesom på billedet her. Du kan se, hvordan en person bruger […]

Kamelridning i Dubai – en anderledes fødselsdag

Kamelridning i Dubai – en anderledes fødselsdag

Min mand fyldte 27 her i september og jeg havde gået og tænkt længe over, hvordan den ged lige skulle barberes! Jeg går ret meget op i, når min nærmeste har fødselsdag, fordi jeg ikke synes at en fødselsdag skal negligeres – jeg mener come on, det er én gang om året og verdens bedste undskyldning for at hygge sig ♥

Nå, men på det her tidspunkt havde vi altså kun været i ‘sandkassen’ i en måned (læs om vores første måned i Dubai her) og jeg synes det var svært at finde hoved og hale i, hvad der ville være sjovest for os… Jeg synes det skulle være en mindeværdig dag ♥

Tankerne bag dagen

Jeg havde selvfølgelig spurgt ind til, hvad han ønskede sig. Svaret var: et par sko… Og det var jo egentlig et fint ønske, men jeg havde det sådan lidt… “Jeg kan sgu altid give dig et par sko, skat…” Jeg ville jo gerne give ham noget, som jeg ikke ville kunne give ham derhjemme… Nu hvor vi har chancen for at lave noget andet!

Så jeg begyndte at kigge på nogle forskellige oplevelser. Lige meget, hvordan jeg vendte og drejede den endte mine tanker på de søde, store kameler. SÅ: kamelridning blev det.

Fødselsdagen, der startede tidligt med sang og kamelridning

Min mand vidste ikke, hvad vi skulle.. Jeg havde blot sagt til ham, at vi skulle tidligt op… Han blev ved med at sige “Altså, du ved godt at jeg skal på arbejde, ikke??”.. jojo.. Jeg har styr på det!

Jeg vækkede ham så klokken 4.30 med pandekager, sang og flag og så røg vi ellers i tøjet og afsted. Vi blev hentet af en rigtig sød chauffør, som kørte os i en halv times tid, ud tid ørkenen og vores to søde kameler ♥ (Grunden til, at vi skulle så tidligt op, var så vi kunne nå at se den vidunderlige solopgang)

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 71644592_388596282084696_8883003184386146304_n.jpg

Kamelridningen foregik i en halv times tid. En virkelig dejlig og sjov oplevelse. Solopgangen var smuk, der var ikke særlig varmt og kamelerne var en oplevelse af se i sig selv. Derefter spiste vi morgenmad i en beduin, lige ved siden af… Til sidst blev vi kørt tilbage af chaufføren og så kunne vi lige nå en lille lur inden Nicklas skulle på arbejde.

Senere gav jeg ham min gave ♥ Endnu en oplevelse -> en tur i ziplinen, den svævebane, der går over marinaen. Det var også skide sjovt. Vi fik da i hvert fald oplevet lidt! Så hvis nærmere er ude i et adrenalinsus, så tjek Xline ud! Det er klart et besøg værd ♥

Jeg håber og tror på, at han synes det var en dejlig dag ♥

Hvis du selv vil kaste dig ud i kamelridning, så tjek hjemmesiden, som jeg bestilte på ud her.

Tak, fordi du læste med ♥

Græskar- og kanelsnegle – bagt i pande – No. 1

Græskar- og kanelsnegle – bagt i pande – No. 1

Det er kanelbollens dag i dag, så hvilken bedre dag at ligge min opskrift op på disse græskar- og kanelsnegle. Jeg er helt besat af græskar for tiden. Jeg elsker farven orange og ikke mindst den dejlige smag. Det er bare om at få sæsonen […]


Leder du efter andet end opskrifter?

Dubai

Dubai

Så blev det alvor!

Vi udskifter lattelivet på Nørrebro ud med livet i Dubai

Min kæreste har fået et jobtilbud i Dubai, som han nu har skrevet under på. Vi kan og skal ikke undvære hinanden i længere tid og derfor er det helt naturligt at jeg flytter med, hihi.

Egentlig kunne jeg forestille mig at det lidt er samme overvejelser, man gør sig, når man skal have børn… Er der overhovedet et rigtigt tidspunkt at gøre det på? Tør man tage springet? Det er jo en rigtig flytning og ikke bare en lang ferie.

Altså, på mange måder er det en super ambivalent følelse, men hvis vi lige vender den om, var det på ingen måde en svær beslutning..

For mig er timingen faktisk helt perfekt alligevel. Jeg bliver bachelor i midten af måneden og kan derfor læse min bachelor derovre (hvilket jeg slet ikke troede der var mulighed for). Vi er lige på det tidspunkt i vores forhold, hvor vi egentlig gerne ville have en på opleveren sammen, inden vi finder et fast sted at slå og ned og stifte familie – SÅ HVORFOR IKKE NU? Det var næsten ikke et spørgsmål ♥

Jeg har da haft mange følelser af ubehag, når jeg tænker på, at skulle bo så langt væk fra alting.

Finder jeg nogle venner?

Lærer jeg nogensinde at turde tale engelsk?

Kommer min familie til at klare den uden mig?

Kommer jeg overhovedet til at se mine venner og veninder?

Mister jeg kontakten med nogen?

Kommer min kæreste og jeg til at rive hovederne af hinanden?

Kommer jeg til at være meget alene og føle mig ensom?

Alle disse tanker har da været oppe at vende i mit hoved… Men ved du hvad? Det er bare nogle helt naturlige tanker, som skal have lov til at være der! Fordi sådanne tanker dukker op i mit hoved betyder det hverken at jeg har angst, at jeg er deprimeret eller lignende! Det er bare helt naturligt og det tror jeg alle har brug for at huske på! ♥

Ovenstående tanker forsvinder lynhurtigt igen. Jeg er nemlig sikker på, at det bliver vores livs eventyr, at min kæreste og jeg bliver tættere end nogensinde, at min familie nok skal klare sig, at mine tætteste kommer flyvende og så tror jeg at det bliver en kæmpe forandrings- og læringsproces for mig selv.

Jeg håber at I fortsat vil følge med i mit køkken fra Dubai ♥


Lækkersulten?

Kæmpe kanelsnegl – 1 stor, i pandestørrelse

Kæmpe kanelsnegl – 1 stor, i pandestørrelse

Hvad er bedre end én kanelsnegl? EN KÆMPE KANELSNEGL! Sådan en rigtig snasket én, som man faktisk kan spise som en kage og dele med mange. Strategi Jeg har fundet en genial strategi til at finde venner her i Dubai… Jeg bager mig bare til […]

Græskar- og kanelsnegle – bagt i pande – No. 1

Græskar- og kanelsnegle – bagt i pande – No. 1

Det er kanelbollens dag i dag, så hvilken bedre dag at ligge min opskrift op på disse græskar- og kanelsnegle. Jeg er helt besat af græskar for tiden. Jeg elsker farven orange og ikke mindst den dejlige smag. Det er bare om at få sæsonen […]

Kardemommesnurrer – penslet med æg og honning

Kardemommesnurrer – penslet med æg og honning

Jeg har en svaghed for kardemommesnurrer – faktisk bare generelt kardemomme. Hvis jeg skulle vælge mellem kardemomme og kanel ville jeg alle dage vælge kardemomme… Har du nogensinde smagt det? Hvis ikke, så er du virkelig gået glip af noget ooooog så er du kommet […]

M&M Cookies

M&M Cookies

Alle elsker cookies!!! Tror jeg da, i hvert fald…. Jeg tror ikke jeg kender nogle, der ikke kan lide dem… M&M’s er den type slik jeg altid kan spise, så hvorfor ikke kombinere de to? Jeg har nedskrevet en nem og lækker opskrift på cookies […]

Pavlova med blåbær

Pavlova med blåbær

Mangler du en lækker og skøn sommerdessert, som er smuk, indbydende og smager vidunderligt? Så har du fundet det rigtige sted! Du finder nemlig en virkelig lækker opskrift lige her hos mig ♥ Du skal bruge: Pavlova – 5 pasteuriserede æggehvider (du kan købe en […]