Arabiske oksedeller med en smuk citrussalat

Arabiske oksedeller med en smuk citrussalat

Arabiske oksedeller

Jeg er i fuld sving med at udvide mine valg af hverdagsretter nu, hvor vi bor i et andet land. Det er fedt at prøve noget nyt og jeg elsker krydret mad. I denne her ret er der tryk på smagen på grund af de lækre krydderier. Sådan noget som arabiske oksedeller vil jo altid få en lidt øv brun farve og derfor gør det rigtig meget for mig, at der lige kommer en smuk og lækker citrussalat på siden med smæk på farverne. Hvad siger I? ♥️

Læs også: Mutabal – Den arabiske udgave af baba ganoush

Citrrussalat – Hvad kan man tilføje?

Hvis den skulle have hele armen ville jeg også have tilføjet nogle nødder og noget feta… Det er monster lækkert, hvis der lige er noget til at bryde med den lidt syrlige salat. Så FEEL free til at gøre det, hvis du lige skal gøre det ekstra lækkert!

Læs også: Fattoush, en salat fra Mellemøsten

Rose water og orange blossom water. Hvad er nu det for noget?

Jeg har leget lidt med de to finurlige produkter, da de bruges i det Mellemøstlige køkken – og det må I love mig også at gøre! Det tilfører simpelthen en VILDT lækker, anderledes og aromatisk smag som jo godt kan undværes, men som ikke bør undværes. De kan virkelig noget i den her ret, i små mængder. De kan købes hos din lokale etniske købmand. Her kan du jo også lige købe din mynte, granatæble og citrusfrugter, nu hvor du er der ♥️ Bare et lille råd.

Arabiske oksedeller med citrussalat

En hurtig, nem og lækker hverdagsret med spændende, anderledes og lækre ingredienser
Forb. tid 30 min
Tilb. tid 15 min
Ret aftensmad
Køkken arabisk
Antal 2 personer

Ingredienser
  

Arabiske oksedeller

  • 250 g oksekød
  • 1 håndfuld mynte
  • 1 spsk hele korianderfrø
  • ½ spsk hel spidskommen
  • ½ rødløg
  • 1 stort fed hvidløg
  • 1 æg
  • 2 tsk orange blossom water Ikke en nødvendighed, men prøv det! Kan købes hos din lokale etniske købmand.
  • salt og peber
  • olivenolie

Citrussalat

  • 2 grapefrugter
  • 2 appelsiner
  • 1 spsk mynte
  • 3 spsk granatæblekerner
  • 2 tsk "Rose water", rosenvand Ikke en nødvendighed, men prøv det! Kan købes hos din lokale etniske købmand.

Sådan gør du
 

  • Start med at riste korianderfrø og spidskommen på en tør pande. Rist dem godt til de dufter kraftigt.
  • Kom derefter krydderierne i de morter og stød dem til de bliver pulveriserede.
  • Tænd ovnen på 175 grader, varmluft.
  • Tag et skærebræt og hak løg, hvidløg og mynte fint.
  • Tag en skål og bland oksekød, stødte krydderier, æg, finthakket mynte (gem lidt til salaten), finthakket løg, finthakket hvidløg, salt, peber og evt. orange blossom water.
  • Tag lidt olivenolie og gnid i dine hænder. Tag derefter lidt fars af gangen og rul dem til små kødboller. Læg dem på en bagepapirsbeklædt bageplade.
  • Bag dine oksedeller i ovnen i ca. 15 minutter. Vend dem evt. når halvdelen af tiden er gået. Det er ikke en nødvendighed.
  • Mens dellerne er i ovnen kan du lave din salat. Skær skrællen af dine appelsiner og dine grapefrugter og skær dem i skiver. Anret med mynte og granatæblekerner.
  • Servér mens dellerne er lune.
Keyword oksedeller

Jeg ønsker at væskte med min lille hobby

Jeg har lige et sidste ønske til dig, inden du smutter. Det er nemlig et ønske om at du kunne følge mig på de sociale medier. På den måde går du ikke glip af noget som helst og så støtter du samtidigt min lille hobby og giver mig blod på tanden til at blive ved. TAK! Min instagram finder du her.

OG: Hvis du laver min opskrift, så fortæl mig det, hvis du har lyst! Jeg bliver så glad ♥ TAK.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *