Aspargespakker med tapasrester(bresaola og brie)

Aspargespakker med tapasrester(bresaola og brie)

Jeg elsker antipasti eller tapas… Det er noget af det bedste jeg ved. Nogle gange sker der dog det, at jeg får købt liiiidt for meget end vi kan spise – og så står man der… Jeg er ikke så god til at spise det samme flere dage i træk (okay, det går lige, hvis det er tapas), men forvandler helst det overskydende mad om til noget nyt. Brug dine tapasrester, ikke?

Hvis du er vild med tapas så tjek lige de her parmesankurve med fyld by the way!

Aspargespakker – forvandl dine tapasrester

Den her opskrift skal blot ses som en guide til, hvad du kan gøre med dine tapasrester. Opskriften kom sig nemlig af mine tapasrester, så hvis du ikke lige har brie, så er det helt okay, så længe du har en anden blød ost. Du kan også sagtens lave opskrifter uden brasaola. Jeg kunne også sagtens finde på, at købe ind til netop den her opskrift, fordi det smager så godt – så det behøver altså ikke nødvendigvis være en “reste-ret”. Det ville også arte sig perfekt til en buffet med en masse småretter.

Aspargespakker med tapasrester

Forb. tid 5 min
Tilb. tid 15 min
Ret antipasti
Køkken Italiensk
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 1 rulle butterdej fersk eller fra frost
  • 1 stort bundt asparges
  • 4 stykker blød ost for eksempel brie
  • 4 stykker bresaola det kunne også være parma eller anden skinke
  • 1 æg
  • 1 spsk smør
  • 1 spsk honning
  • 1 spsk finthakket salvie
  • salt & peber

Sådan gør du
 

  • Dej dejen op i 4 lige store stykker, hvis dejen ikke allerede er delt for dig. Dejen skal være et kvadrat. Kom dem op på en bagepapirsbeklædt bageplade.
  • Kom et stykke ost på hver stykke butterdej. Hvis dit butterdej ligger lige skal osten ligge skråt derpå.
  • Kom dernæst asparges på. Sørg for at komme lige mange på hver.
  • Nu kan du kommer bresaola på og lukke dejen rundt om fyldet på midten. Enderne er stadig åbne. Pensl med æg og kom lidt salt og peber på.
  • Sæt dine aspargespakker i ovnen i ca. 15-20 minutter på 175 grader, varmluft. De skal være gyldne, sprøde og puffede når de er færdige.
  • Mens aspargespakkerne er i ovnen kan du lave din salvie/honning-smør. Kom honning, smør og salvie i en gryd. Sæt det på lav varme og lad det smelte sammen. Rør det godt rundt.
  • Server straks og dryp lidt honning/salvie-smør over med en ske.
  • Velbekomme ♥
Keyword asparges, bresaola, butterdej, ost

Aspargespakker og et ydmygt ønske om vækst

Jeg har lige et sidste ønske til dig, inden du smutter. Det er nemlig et ønske om at du kunne følge mig på de sociale medier. På den måde går du ikke glip af noget som helst og så støtter du samtidigt min lille hobby og giver mig blod på tanden til at blive ved. TAK! Min instagram finder du her.



1 thought on “Aspargespakker med tapasrester(bresaola og brie)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *