Bacon/porretærte

Bacon/porretærte

Den her opskrift er god! Min mor har altid lavet den til mig og min bror, så jeg har fået den en del gennem min opvækst. Det har resulteret i, at jeg har haft brug for den i mit voksenliv! Så her er en viiiildt god tærte med bacon og porre.

Hvis jeg har travlt kan jeg godt finde på at springe over, hvor gærdet er lavest og købe en færdig tærtedej… Det kan du også sagtens gøre – men for god ordens skyld skriver jeg opskriften ind, på den opskrift på tærtedej som jeg bruger, når jeg har god tid og kan kredse om tærten ♥

Du skal bruge:

Tærtedej (til normal størrelse tærteform)

– 100 g koldt smør

– 180 g hvedemel

– 2 spsk vand

– 1 tsk salt

Fyld 

– 4 æg

– 3 spsk creme fraiche

– 3 spsk ost (jeg plejer at bruge revet parmesanost)

– 2 porrer

– 1 pakke bacon i tern

– salt/peber

Start med at lave tærtedejen. Kom melet og dit salt op i en foodprocessor og kom mindre stykker af den kolde smør op i foodprocessoren til melet. Blend det godt, indtil det samler sig lidt. Kom vand ned til massen rør rundt med en ske. Tag derefter dejen op med hænderne og ælt den, til dejen er jævn. Rul derefter dejen tyndt ud og kom den over i din tærteform. Sæt dejen på køl i tærteformen i en halv times tid.

Prik huller i dejen med en gaffel og forbag dejen i ovnen ved 200 grader, varmluft, i 10 minutter.

Tag derefter tærten ud af ovnen – nu er den klar til fyld.

Fyldet:

Skær toppen og bunden af dine porrer. Skær dem derefter i ca 2 cm bidder og tag ‘ringene’ fra hinanden.

Tag en skål og kom æg, creme fraiche og ost op i.

Bland det rigtig godt – det gør massen luftig og let. Sådan her:

Kom derefter salt og peber i.

Hæld fyldet i den forbagte tærtedej og kom derefter porrer-ringene på. Fordel dem udover hele tærten:

Bag tærten ved 200 grader, varmluft, i 15-20 minutter. Når den er færdig ser den således ud:

Mens du venter på, at tærten er færdig med at bage, kan du stege bacon. Steg det, lige som du ønsker, og kom det over på noget køkkenrulle efterfølgende.

Når tærten er færdig kommer du bacon på og sådan!

Velbekomme ♥

Jeg ville elske at vide, hvis du har brugt min opskrift! Send mig endelig et billede af din ret og ellers kan du nævne mig, ved at skrive @madmille.dk på instagram.
Tak, fordi at du følger med ♥



2 thoughts on “Bacon/porretærte”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *