Tak, fordi at du så med i går, da jeg viste, hvordan man nemt kan bruge rester af blomkål og rødkål op, så det ikke ender i skraldespanden ♥
Hvis du allerede ved, at du ikke kom for blomkålen, men rødkålen, så finder du opskriften lige her.
For mig er det næsten umuligt, at bruge både rødkål og blomkål op… Så her finder I altså et par super fine løsninger på problemet ♥
Blomkålshapsere til madpakken eller til frokost
De her blomkålshapsere smager virkelig lækkert! De smager bestemt ikke af noget, der er lavet ud af rester… Og så kan de bare bruges til alle mulige forskellige formål. Jeg er sikker på, at du også ville få en stjerne, hvis du lagde dem i dine børns madpakke. Jeg tror da jeg bliver glad for mig selv, når de her ligger i min egen i aften. De er også geniale som tilbehør til aftensmad, som køderstatning eller som frokost med lidt salat til.
Brug dine rester i dine blomkålshapsere
Udover blomkål har jeg kommet resten af mine rester i denne her opskrift. Det behøver ikke lige at være rødløg, timian og mozzarella du kommer i. Dog ville jeg komme lidt ost i uanset hvad – det gør dem super lækre! Men tjek lige efter, om du har mulighed for at få brugt noget af det som du ikke ville få brugt ellers. Jeg havde lige det her halve rødløg og timian – men hvis du har persille, en gulerod og en rest parmesan, så ville det også være helt perfekt! Det her er mest af alt en opskrift eller guide, til at hjælpe med at undgå madspild ♥

Blomkålshapsere
Ingredienser
- 1 halvt blomkål eller hvor meget du har tilbage
- 2 æg
- 150 g revet mozzarella (rest)
- ½ rødløg (rest)
- ½ bundt timian (rest)
- 1 spsk røget paprika
- salt
Sådan gør du
- Skyl dit blomkål, skær det i mindre stykker og kom det op i en foodprocessor. Blend det, så det bliver helt fint.
- Tag et tyndt viskestykke og fordel det finthakkede blomkål ud over. Drys det med salt og lad det ligge i 20 minutters tid.
- Tag i mens en skål og kom ost, timian æg og rødløg op i.
- Tag alle enderne af viskestykket vikl' det rundt om blomkålen. Nu skal der presses væde igennem det. Knug så meget væske ud af blomkålen som muligt. Pres alt, hvad du kan og gerne af flere omgange. Selvom det kan virke svært at få væske ud – så skal det ud! Vi vil ikke have en våd dej i ovnen.
- Når du har fået alt det væske ud du kunne, så kom der op til resten af ingredienserne. Bland det godt.
- Form 8 blomkålshapsere af dejen (runde og lidt flade). Drys røget paprika over og kom dem i ovnen på 175 grader, varmluft i ca. 20 minutter. Når de er gyldne er de færdige.
- Velbekomme ♥
Hvis du ikke fik set med i videoerne, da jeg lavede opskriften i mine stories?Så vær sikker på, at du ikke misser det en anden gang og følg med her ♥
Mange tak, for at bruge min opskrift!