DADELKUGLER

DADELKUGLER

Dadelkugler har været all-over the place i lang tid og det forstår jeg egentlig godt. I min barndom har jeg lavet et utal af havregrynskugler, som jo indeholder eksempelvis utroligt meget smør. Det gør disse dadelkugler ikke, men til gengæld smager de mindste ligeså godt.

Opskrift:

16-20 dadler med sten

1 spsk kokosolie

En kvart pose kokosmel

En pose hakkede mandler (plejer at købe dem på 40 g)

3 spsk kakao

evt. matcha eller frystørrede hindbær til pynt

Start med at udstene dadlerne ved blot at skær dem over på midten og fjerne stenen med fingerene. Kom derefter dadler, 2-3 spsk kokosmel, de hakkede mangler og kakao i foodprocessor eller minihakker. Juster den med vand eller en lille smule kakao, hvis dejen enten er for tør eller klistret. Form derefter nogle små mundrette bidder ud af dejen og rul dem i lige det du har lyst til.

Det gode ved dadelkuglerne her er, at de mætter meget (dermed ikke sagt at man ikke kan spise hele potionen på én aften 😛 – for det har jeg gjort… mange gange). En anden fordel ved dem er at de er super nemme at tage med på farten. De skal bare lige lægges i en frysepose og så er de ellers klar til at blive lagt i madpakken. Mange gange har de været min redning fra at gå over at købe noget sukker af en eller anden art på vej hjem fra studie. Siger ikke de er sundere – for det aner jeg ikke noget om og synes jeg har læst, at der er mindst ligeså mange kalorier dadelkugler generelt som i alt muligt andet – men jeg ved at jeg ikke kommer raffineret sukker i dem – så jeg bilder mig ind at det må være en bedre løsning.

TIP: Jeg har på billedet brugt kokosmel, matcha, hakkede mandler, kakao og frystørrede hindbær til at rulle dem i. Har også før lavet dem med chili og lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *