Edamame-falafler

Edamame-falafler

Du kan få kebab, du kan få kebab! Kan jeg få kebab, kan jeg få kebab? Nej, du kan få falafel! Her er en rigtig lækker opskriften på falafler, med en masse sunde og lækre edamame-bønner i. Opskriften er godkendt af en edamame-bønne-hader! – min veninde.

Du skal bruge (for en stor portion):

– 100 g boghvedemel

– 200 g edamamebønner (afskallede og frosne)

– 1 dåse kikærter

– 1 bundt persille

– en halv citron

– 2 æg

– 1 løg

– 2 fed hvidløg

– salt, peber og spidskommen

– rapsolie til friture

Læg frosne edamamebønner i kogende vand i et par minutter.

Hæld vandet fra din dåse kikærter.

Kom kikærter, hvidløg, løg, æg, edamamebønner, persille og boghvedemel i en foodprocessor. Blend det godt. Kom derefter salt, peber, spidkommen og citron i. Du kan godt smage på massen. Hellere at massen er for våd, end den er for tør! Det er fint, hvis du kun lige kan forme massen med to skeer.

Kom olie op i en gryde, sådan så den dækker ca. 5 centimeters højde. Skru op, på fuld skrue. Kom de små runde, formede falafler i den varme olie, indtil de har fået farve. Tag dem herefter af op. Kom kun et par falafler i gryden af gangen, så olien ikke bliver kold.

Anret dem oven på dine lækre hjemmelavede tortillas – klik her for min opskrift!

Velbekomme ♥



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *