Guide: Frokost i København – 8 forslag – hvor skal du spise?

Guide: Frokost i København – 8 forslag – hvor skal du spise?

Måske bærer min guide her præg af, at jeg boede på Nørrebro, inden vi flyttede til Dubai… Hvilket jo på ingen måde er en dårlig ting… Måske jeg faktisk burde lave en oplevelsesguide generelt også på Nørrebro – jeg elsker det sted! Har det lidt ambivalent med, at jeg nok aldrig kommer til at bo der igen – for jeg nåede faktisk kun at bo der i 1½ år og jeg følte mig SÅ hjemme. Nå, men nu sidder jeg jo i Dubai – så ingen brok skal I høre herfra – jeg ville blot forklare jer, hvor dejligt et sted Nørrebro er. Haha

(jeg skriver lige reklame, for jeg har en rabatkode til Wolt – her)

Bachelorskrivning = Takeaway frokost

Da jeg boede i København, gik jeg på det sidste år af min bachelor. Det betød rigtig mange timer derhjemme med snuden i en bog eller foran computeren og ingen tid tid madpakker eller madlavning.. Derfor endte det ofte med takeaway. Alle mine forslag er dog ikke takeaway, men dog nogle dejlige bud på, hvor du kan få en lækker frokost i København.

Jeg har fjernet de steder, hvor man kan få brunch – dem laver jeg i et separat indlæg her – for der har jeg altså også nogle rigtig gode bud.

Frokost: Stefanos

Har du lyst til pizza? Så vil du ikke gå glip af Stefanos! De ligger på Stefansgade på Nørrebro og er indehavere af et solidt pizzamenukort… De har både et udvalg af klassikere, goumet, hvide og veggie pizzaer! Og nå ja, så har de også pasta. Her på Stefanos vil jeg fremhæve pizzaen “Nørrebro’s favorit”!

Frokost: Maui Poké

Er du hoppet med på poké-bølgen endnu? Det er jo et helt genialt koncept! Du kan få en sund frokost leveret til døren med Wolt – takeaway behøver ikke længere at være usundt. Deres bowls er super lækre og sprøde og man har slet ikke dårlig samvittighed over det bagefter. WIN! Her er min favorit. Den der hedder “Six” med spicy tuna – med pas på, hvis du ikke er til stærk mad, for den brænder godt! Der ligger én både på Vesterbro, Nørrebro og Islands Brygge ♥

Frokost: B/r W by Kiinkiin

Er du til bao? De der dampede hvide, skønne asiatiske boller med fyld? Eller ramen eller gyoza – så er det her sted altså et must try! Det ligger på Fælledvej 9 i København N og hvis du bor i området, så kan du også bestille det på Wolt. Jeg vil især fremhæve deres Bao… De er helt vanvittigt gode ♥

Frokost: Refshaleøen

Skal du ud og opleve noget nyt? Eller har du bare ikke lyst til den samme frokost som din kæreste har, så smut en tur ud på refshaleøen. De har et kæmpe udvalg af forskellige boder med alverdens retter, fra alle mulige lande. Desuden har de også et stort udvalg af forskellige drikkevarer. Det er en skønt sted at spise frokost, hvis man har lyst til at udforske København på en anden måde.

Frokost: California Kitchen

Her trender bowlen også – den kan bare ikke rigtig sammenlignes med maui… Har du måske ikke så meget lyst til en kold salat med dressing, så skal du tage herind. Her serverer de nemlig varme bowls! Min personlige favorit er deres mexicali bowl. Den er syyyygt lækker! Den har jeg bestilt SÅ mange gange… ♥ Den er med chipotle Chicken, quinoa, fajita grøntsager, bønner, guacamole, frisk salsa og tortilla chips. HAPS! Den ligger forresten på Nørrebrogade. Jeg har nydt det så meget hver evig eneste gang, at jeg har glemt at tage billeder af maden…

Frokost: Mahalle

Endnu en restaurant på Nørrebrogade er Mahalle. Her serverer de libanesisk. Det er egentlig mest retter uden kød – salater og burgere med falafel og halloumi – det smager fantastisk og det er helt klart noget, der skal smages! Jeg er faktisk blevet inspireret af dem til at lave en libanesisk ret selv. Den er her. Der ligger btw også en på nansensgade.

Frokost: Hooked

Er du til seafood og fisk? Så bestil fra mad fra hooked hjem gennem Wolt eller sid på deres cool restaurant på Nørrbrogade. Jeg har to favoritter på Hooked og deres variationer af lobsterrolls. De har én american style med brunet smør og hele svineriet… Som man siger. Men de har også en Asian Style. Den smager også helt fantastisk!

Frokost: Bello E Buono

Her kommer en lidt atypisk anbefaling. Men jeg har gjort mig en opdagelse, som man måske ikke lige gør sig. Vågner du en dag op med monster tømmermænd midt på Nørrebro? Skal du bare lige have dig en hurtig sandwich lignende sag med på farten? Eller mangler en god frokost at tage med i Nørrebroparken? Så gå i Bello E Buono på Rantzausgade. Det er egentlig et pizzaria, men smag deres panino! Mine favoritter er med bresaola og pastrami… Shit, de er bare frådern. Sådan én har reddet mit liv flere gange… Der har altså heller ikke været tid til billeder – her har jeg bare skulle koncentrere mig om at trække vejret selv…



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *