Gløgg ekstrakt og romrosiner til vidunderlig hjemmelavet gløgg

Gløgg ekstrakt og romrosiner til vidunderlig hjemmelavet gløgg

Så er siger kalenderen november… Hold fest, det her år altså. Forstår på ingen måde, hvordan vi kun har en måned tilbage. Føler næsten at et helt år blev snuppet for næsen af os. Især ærgerligt, når man er taget til udlandet for at få sit livs eventyr, synes jeg nok. Sådan er det! Vi må se det fra den positive side fra nu af.

Hvad er gløgg ekstrakt?

Jeg er et ÆGTE julemenneske. Derfor starter juleforberedelserne selvfølgelig allerede i november. De sidste tre år har jeg eksperimenteret med hjemmelavet gløgg – derfor er det oplagt jeg lige kommer med mine yndlingsopskrifter til jer. Den her gløgg ekstrakt – altså det, der udgør basen for en hjemmelavet gløgg, indeholder alle de mest julede ingredienser jeg kan komme i tanke om. Desuden fungerer den både som base for rødvins- og hvidvinsgløgg, hvilket er fedt! Så kan man lave lidt af hvert. Romrosinerne fungerer på den måde, at når du får en i munden og tygger på den, så vil de føles som små varme overraskelser, der popper i munden. Vildt lækkert!

Hvornår skal min gløgg ekstrakt laves?

Jeg plejer at lave min gløgg ekstrakt i november. Den skal gerne stå og trække smag i et par uger. Den 1. December eller til 1. søndag i advent er det super belejligt med en lille glas gløgg for at fejre at julemåneden er startet. Derfor starter jeg også gerne i god tid – en 3 uger før d. 1 December. Det samme gælder for romrosinerne.

Læs også: Ingefærkugler

Hvad gør jeg, når jeg har lavet min gløgg ekstrakt?

Det er virkelig surt at gå ned på gløgg ekstrakt. Det betyder nemlig, at der ikke er mere hjemmelavet gløgg. Det er i hvert fald ikke helt det samme, hvis basen ikke er tilstede. Jeg har derfor lavet opskriften, så den passer til 5 serveringer af gløgg (ikke 5 glas gløgg, men 5 serveringer). Der bruges 1 dl til en omgang gløgg. Måske lyder det af meget og hvis det ER for meget, kan man jo bare give lidt ekstrakt ud til sine gæster, så de kan gå hjem og lave hjemmelavet gløgg også. Det er bare super ærgerligt at gå ned på det, for det skal jo stå at trække i et par uger. Derfor kan man ikke bare lave noget nyt lynhurtigt.

Læs også: Hjemmelavet marcipan

gløgg ekstrakt

Gløgg ekstrakt & romrosiner

Gløggekstrakt. Basen for et vidunderlig, velsmagende, hjemmelavet gløgg.
Forb. tid 5 min
Ret drikkelse
Køkken dansk
Antal 5 serveringer

Ingredienser
  

  • 10 laurbærblade
  • 25 kardemommekapsler
  • 3 kanelstængler
  • 8 nelliker
  • 5 stjerneanis
  • 1 grape skrællen derfra
  • 1 appelsin skrællen derfra
  • ½ l Vodka eller smagsneutral snaps

Romrosiner

  • 100 g rosiner
  • 2 dl rom
  • 1 lille kanelstang
  • 1 stjerneanis
  • 1 nellike

Sådan gør du
 

  • Find et stort patentglas. Sørg for, at det er helt rent.
  • Stød dine kardemommekapsler i en morter. Hvis du ikke har sådan en kommer du dem blot i en frysepose og giver dem nogle ordentlige slag med din kagerulle.
  • Med en kartoffelskræller skræller du lidt af både appelsinen og grapen.
  • Kom alle ingredienserne ned i patentglasset og kom til sidst vodka eller snaps i. Bland det godt rundt med en ske.
  • Stil gløgg ekstakten ind i dit skab og tag den ud igen 3 ugers tid efter.
  • Du skal bruge 1 dl gløgg ekstrakt til 1 servering af gløgg. Varm ekstrakten med vin, portvin og muskvadosukker i en gryde.
  • Flere informationer findes i en kommende gløggopskrift.
  • God jul ♥
Keyword gløgg, gløggekstrakt, jul

Læs også: JULEKRANS M. BUTTERNUTSQUASH, KYLLING OG SALVIE

JEG ØNSKER AT VÆKSTE MED MIN LILLE HOBBY

Jeg har lige et sidste ønske til dig, inden du smutter. Det er nemlig et ønske om at du kunne følge mig på de sociale medier. På den måde går du ikke glip af noget som helst og så støtter du samtidigt min lille hobby og giver mig blod på tanden til at blive ved. TAK! Min instagram finder du her.

OG: Hvis du laver min opskrift, så fortæl mig det, hvis du har lyst! Jeg bliver så glad ♥ TAK.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *