Grønkålsvafler med laks og hytteost – Inspirerende frokost nr.1.

Grønkålsvafler med laks og hytteost – Inspirerende frokost nr.1.

Grønkålsvafler- WUHU! Jeg har holdt pause fra bloggen her i lidt tid. Lige meget, hvordan man vender og drejer den tager det bare lang tid at teste opskrifter og ikke mindst skrive dem ind… Selvom jeg ELSKER det – så har jeg haft brug for at holde ferie med min familie i Danmark. Det var så skønt lige at få tanket op i kærlighedsparametret og få fornyet energi. Jeg føler, at jeg nærmest er et helt nyt menneske og at jeg ser Dubai med nye og friske øjne.

Grønkålsvafler

Jeg elsker grønne vafler – om det så er med grønkål eller spinat… Det er fedt, at kunne lave dem salte, så man kan komme det fyld på som man overhovedet lyster… Og så er min basis opskrift lavet på ingredienser som jeg tror den almindelige husstand næsten altid har på lager.

Her har jeg spist dem med laks, hytteost, syltede rødløg og grønkålsblade.

Grønne vafler med grønkål

Grønkålsvafler

En sund og inspirerende frokost.
Forb. tid10 min
Tilb. tid30 min
Ret: frokost
Køkken: dansk
Keyword: grønkål
Antal: 6 vafler

Ingredienser

  • 150 g hvedemel
  • 50 g havregryn
  • 4 æg
  • 100 g grønkål
  • 2 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk honning eller sirup
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 spsk smør til stegning

Sådan gør du

  • Skær den hårde stilk fra grønkålen fra bladende.
  • Kom kålen og alle de andre ingredienser op i din foodprocessor eller blender og blend det hele godt. Stil grønkålsmassen på køl.
  • Varm dit vaffeljern op og pensl med smør.
  • Kom grønkålsmasse på, så det udfylder hullerne i vaffeljernet.
  • Bag vaflerne i små 10 minutter.
  • Anret dine vafler med, hvad du ønsker. Jeg plejer at bruge laks, hytteost, syltede rødløg og friske grønkålsblade.

Få flere grøntsager ind i maden med grønkålsvafler

Jeg har set at mange her i januar har spist 600 g grøntsager og jeg er vild med det! Jeg har ikke rigtig målt og afvejet mine grøntsager hver dag, men vi har da klart også spist flere grøntsager end normalvis og det har været skønt! Hvis du også vil have flere grøntsager i kosten, så tjek mine grøntsagsboller ud. Der er både gule, grønne og lilla.

Tak for at læse med – og husk at følge min Instagramside



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *