Guide: Gode tips til London

Guide: Gode tips til London

Læs også: Rhodos guide

Jeg har været i London på forlænget weekend med min kæreste sidste år. Det var en helt fantastisk tur og jeg synes at jeg lige ville dele nogle af de gode oplevelser vi fik. Jeg tænker, at det kunne inspirere andre til at gøre det samme ♥

Jeg ELSKER at lave lister, så vi havde selvfølgelig lavet en liste over, hvad vi hver især gerne ville opleve under opholdet. En af de mine største ønsker at opleve i London var at komme på Gordon Ramsay’s michelin-restaurant ‘Pétrus’. Det krævede en bordbestilling inden ankomst – så jeg skyndte mig at bestille bord et par uger før. Heldigvis var min kæreste helt med på den.

Pétrus – det praktiske 
Det gode ved Gordon Ramsay’s restaurant ‘Pétrus’ er, at man både kan spise der til middag og aften. Det betyder, at du ikke behøver at spise 12 aftenretter med vinmenu, der koster spidsen af et jetjager… Du kan spise en 4-retters frokost for 390 kroner per person! Det kommer du altså hurtigt af med en hvilken som helst aften ude pr. person. Vi valgte at købe et enkelt glas champagne til at nyde ved siden af – vi havde ikke brug for en vinmenu sådan midt på dagen. Vinmenuen koster 340 kroner per person og så får du et glas vin, der passer til hver ret. En anden praktisk ting: De ringer til dig, fordi du skal bekræfte din bordreservation et par dage før du har bordet. Jeg tænkte ‘Hvem helv*** ringer til mig fra Storbritannien?’. Det var så Pétrus.

Pétrus – oplevelsen
Oplevelsen på Pétrus var ekstraordinær! Vi fik en varm velkomst af to kvinder, som tog sig af vores overtøj og min taske. Vi blev ført over til et bord og jeg tror, at der var tilknyttet 3-4 personer til vores bord. Udover de 4 retter som vi fik bestilt kom der 2 overraskelsesretter en snack før forretten og en lille småkage efter desserten. Hele menuen var fuldstændig fantastisk og der var gjort brug af mange gastronomisk imponerende teknikker. Masser af skum især! Der var to retter af vælge imellem af alle 4 omgange, så min kæreste og jeg sørgede for at vælge to forskellige retter hver gang, så vi fik smagt alle de mulige retter der var. Så fik vi lige smagt en bid af hinandens. Maden var selvfølgelig en hel oplevelse i sig selv og det hele smagte bare himmelsk…


Det var utroligt eksklusivt at være der, med hvid dug, fancy lokaler og tjenere samt sommelier der bare havde helt styr på sit shit! Der var en kvinde ved bordet ved siden af os, som fik en skammel over til bordet som hendes designertaske kunne stå på 😀 Hahah, det grinte vi lidt af. Dog var det ikke for fint til, at én af tjenerne spurgte om vi ville have taget et billede der. Min kæreste sagde nej og jeg sagde ja, så vi gik på kompromis og fik det taget, hehe.

En (muligvis) overset perle
Noget helt andet, der klart er værd at anbefale er et lille sted, en lille gyde faktisk. I den lille gyde lå (i hver fald) to restauranter. Begge to så virkelig lækre ud, men vi havde lyst til pizza, så vi spiste på den der serverede pizza – sjovt nok 😀 . Det som jeg som madelsker var VILD med på den restaurant var, at de som et forsøg lavede pizzadej med aktivt kul – ret sjovt da jeg selv har købt noget, som jeg eksperimenterer med i min madlavning nogle gange. Nå, men denne her fantastiske gyde kan man nyde i solen. Vi måtte kun spise indenfor, så det gjorde vi, og derefter bestilte vi nogle drinks og en flaske vin til deling og gik udenfor i gården. Der er virkelig fantastisk! Jeg vil anbefale det til alle, der skal til London. Adressen er: 10-11 Lancashire Ct, Mayfair, London W1S 1EY, Storbritannien.

PIZZA MED AKTIVT KUL & GYDEN VED LUKKETID

Tourist-turen
Jeg kan godt være sådan lidt for meget med sådan noget romantisk pjat og jeg var jo super nyforelsket, da vi var afsted… Men jeg havde altså fået indgraveret en hængelås med vores forbogstaver på inden turen, som vi havde til opgave at hænge på en bro i et sted i London – vi var derfor i den grad på tur efter en god bro – og dem er der jo en del af. Af seværdigheder man skal se, hvis man ikke har besøgt storbyen før, vil jeg anbefale følgende: London Eye, Hyde Park, Big Ben, Buckingham Palace, Tower Bridge, London Brigde, Millenium Bridge. Det kan godt være at det lød af mange seværdigheder på en forlænget weekend, men hvis man er til én på opleveren kan man sagtens nå det! De 4 første ligger tæt op af hinanden, så dem kan du nappe på første dag og de 3 sidstnævnte kan du nappe på anden dag – de ligger også tæt på hinanden. Derudover vil jeg stærkt anbefale at nyde de fine busser og telefonbokse! Og så lov mig at GÅ AMOK i shopping på Oxford street! Jeg satte min kæreste på en café imens 😀 Til info fik vi ikke hængt låsen på en bro, fordi vi glemte den på hotellet – så tip mig, hvis du kender til en kærlighedsbro – det behøver ikke at være i London!

Vi nåede aldrig i teater – det blev simpelthen ikke prioriteret… Det er en kæmpe fejl og det ved vi godt. Det skulle være en kæmpe oplevelse! Det må blive næste gang.

Jeg håber du synes det var hyggeligt at læse min guide og at du blev inspireret til din næste tur ♥

Følg i øvrigt med i vores Dubai eventyr her. 



1 thought on “Guide: Gode tips til London”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *