Guld morgenmaden – vaniljeskyr, granola og hasselnøddesmør

Guld morgenmaden – vaniljeskyr, granola og hasselnøddesmør

Hvad er guld morgenmaden?

Her får I altså opskriften på min GO-TO morgenmad, guld morgenmaden. Det vigtigste måltid på dagen, for mig, har alle dage været morgenmad… Der har aldrig været perioder i mit liv, hvor jeg har sprunget over morgenmaden, simpelthen fordi jeg altid har dyrket så meget sport, at jeg skulle bruge energi fra morgenstuden.

Dog har jeg i perioder haft lidt kvalme over at skulle spise morgenmad (især noget med æg), simpelthen fordi jeg ikke har haft lyst til det. Den her morgenmad har jeg ALTID lyst til – det er en vinder og den fremstår med en smuk gylden farve!

Læs også: Minipandekager: Morgenskål med hjemmelavet cereal

Hvad består guld morgenmaden af?

Guld morgenmaden består af vaniljeskyr. Den kan selvfølgelig udskiftes med alle mulige andre slags skyr eller yogurt…. Jeg synes bare vaniljekombinationen er vildt god og sød. Så består den af en nøddesmør, nærmere betegnet en hasselnøddesmør, som smager vidunderligt! Den kan man bruge til mange ting. Også til at komme på brøddet eller på udskåret frugt eller til at dyppe grøntsagsstave i. Til sidst en lækker granola. Alle ingredienser er nødvendige. Du kan ikke undvære olien for eksempel. Det er det, der gør at din granola bliver sprød.

Læs også: Havregrynsskåle med yoghurt

guld morgenmaden

Guld morgenmaden

En smuk, mættende og lækker morgenmad med alt, hvad du behøver.
Forb. tid 40 min
Tilb. tid 20 min
Antal 2 personer

Ingredienser
  

Base

  • 300 g vaniljeskyr gerne mere, hvis du ikke synes 150 g er nok pr. person

Hasselnøddesmør

  • 150 g hasselnødder
  • en halv tsk salt

Granola

  • 300 g havregryn
  • 1 banan
  • 4 spsk olie kokosolie eller olivenolie
  • 2 spsk peanutbutter
  • 50 g hasselnødder eller andre nødder
  • 3 spsk kakaopulver
  • 1 tsk salt

Evt.

  • 1 håndfuld bær – gerne dem i sæson

Sådan gør du
 

  • Start med at lave din hasselnøddesmør. Kom dine hasselnødder på en bagepapirsbeklædt bageplade og bag dem i ovnen i ca. 15 minutter på 175 grader.
  • Tag dem derefter ud og afskal dem. Dette kan enten gøres ved at tage en håndfuld op og gnide dem mellem dine hænder, frem og tilbage. Du kan også tage alle hasselnødderne og komme dem i et rent viskestykke og gnide dem der. Sørg for at ALLE hasselnødderne er afskallede.
  • Kom dine afskallede hasselnødder i din fodprocessor. Kør dem på højeste niveau indtil de bliver til en flydende masse. Det gør den, fordi at hasselnødderne afgiver egen olie. Det kan tage noget tid, så vær tålmodig. Det kræver at du slukker foodprocessoren og skraber kanterne ned et par gange.
  • Når den er færdig smager du til med salt og hælder den over i en lille skål.
  • Lav nu din granola. Tag en banan og mos den i en skål, med en gaffel.
  • Kom også kakaopulver, olie, peanutbutter, salt og honning i. Bland det godt. Hak hasselnødder groft og kom dem i skålen. Det skulle gerne ligne en lækker kagedej på nuværende tidspunkt.
  • Bland havregrynene i til sidst. Sørg for at alle havregrynene har taget farve fra din kakao.
  • Smør din 'dej' ud på en bagepapirsbekædt bageplade. Smør den tyndt ud, men så den stadig er sammenhængende. Den skal være tynd, så den kan blive sprød og lækker.
  • Bag den i 15-20 minutter i ovnen på 175 grader. Hold godt øje med den.
  • Tag din granola ud af ovnen. Den skal være helt og aldeles kold, før du splitter den ad, ellers vil du ikke opnå sprødhed. Når den er HELT kold, kan du brække den i mindre stykker. Kom den op i en opbevaringsglas, når den er færdig.
  • Tag to skåle. Kom en ordentlig klat skyr op i hver. Hæld lidt hasselnøddesmør over med en teske. Kom en håndfuld granola på hver og til sidst nogle saftige bær.
  • Velbekomme! Nu har du en nem omgang morgenmad til resten af ugen ♥️

Jeg ønsker at vækste med min lille hobby

Jeg har lige et sidste ønske til dig, inden du smutter. Det er nemlig et ønske om at du kunne følge mig på de sociale medier. På den måde går du ikke glip af noget som helst og så støtter du samtidigt min lille hobby og giver mig blod på tanden til at blive ved. TAK! Min instagram finder du her.

OG: Hvis du laver min opskrift, så fortæl mig det, hvis du har lyst! Jeg bliver så glad ♥ TAK.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *