Hatta – Bør være i top 5 på bucketlisten

Hatta – Bør være i top 5 på bucketlisten

Alle bør opleve Hatta….

Alt står til lige som det skal her i Dubai. Jeg er startet på studie, Nicklas arbejder og vi har virkelig fået sat gang i nogle gode rutiner og vaner her i hverdagene… Ja, det bliver altså også hverdag, selvom man bor i et emirat med et væld af muligheder.

Jeg har været stopfyldt med nye indtryk og jeg tror virkelig bare, at vi havde brug for at komme lidt væk og bare være os selv lidt – og komme lidt væk fra de vante rammer, for at slappe helt af… Så vi fik altså bestilt en overnatning på det her sted i Hatta – to timers kørsel væk fra Dubai.

Det var egentlig et sted, som jeg virkelig gerne ville se, men jeg havde ikke den fjerneste idé om, hvor umådeligt skønt det var. Jeg blev blæst bagover. Mange kommer der for at se dammen, hvilket nok også var grunden til jeg gerne ville der til. MEN jeg tror faktisk ikke, at det var dammen, der udgjorde den gode oplevelse for mig… Selvfølgelig var det picture perfect… MEN

Hatta – en magisk bjergby

I Hatta findes et sted, der efter min mening er fuldstændig ubeskriveligt. Jeg har fuldstændigt tabt kæben og er nærmest tom for ord. Jeg synes ALLE bør se det her sted, på et tidspunkt i deres liv. Det er helt magisk… Det hedder Hatta Sedr Trailers Resort.

I Hatta ankommer til en lille reception, som er lokaliseret i en lille lukket trailer. Her fik vi lov til at stille bilen og så kom der en chauffør og hentede os og vores ting. Så blev vi kørt over bjergene – en 5 minutters køretur, hvor vores syn blev mødt af mange af de her smukke trailere. Omringet af den smukkeste natur. Én trailer skilte sig ud. Det var en foodtruck, kun til at servere for gæsterne, som overnattede i de her trailere. Det kommer jeg til.

Glambing koncept i Hatta

Traileren var FANTASTISK! Et fuldstændig genialt koncept. Super lille, lige som det skulle være og smuk indeni. Der var fokuseret meget på, at være en del af naturen og området udenfor med terrassen var stort. Vi havde den mest vidunderlige udsigt over dammen. På vores terrasse ude foran traileren var der to stole, med et bord til, hvor vi sad og nød vores mad og en flaske vin, men også to flydemøbler, med et bord i midten.

Du kunne vandre op af nogle trapper til en udkigspost, hvor du havde denne udsigt.. Billederne taler vidst for sig selv..

Grillfaciliteter – genialt

Tilbage til maden. Til hver trailer var der en grill og i foodtrucken kunne du bestille utilberedt kød, kul og optænding – så du kunne lave din egen mad selv. Jeg synes det var genialt! Det gjorde vi og det var bare SÅ hyggeligt. Der var også et lille udvalg af mad, hvis man ikke orkede at lave det. Man kunne også bestille morgenmad, hvilket vi gjorde morgenen efter.

Sådan en getaway eller staycation gør bare noget helt særligt ved et forhold. Noget som hverdagen ikke altid kan – det er i hvert fald på to vidt forskellige måder. Vi sad og havde lange, dybe samtaler over en flaske rødvin til midt om natten. I omgivelser som bare var…. Ja. Natur, frisk luft, vand, bjerge, stilhed, mørke, dyrelyde.

Det er en af de største oplevelser jeg har haft i mit liv! Hvis jeg havde kendt til Hatta og deres trailer resort noget før, havde det klart været på min bucketlist. Nu giver jeg lige rådet videre. Det er en overset perle, som skal oplevelses på første hånd.

Tak for at læse med ♥

I kan se mere til trailerne her, hvis I blev nysgerrige.

Er du blot i Dubai og har ikke bil? Så tjek, hvad du ellers kan lave her.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *