HAVTORN-SIRUP

HAVTORN-SIRUP

Har du nogensinde stødt på eller smagt havtorn? Det er et syrligt bær, som er blevet yderst populært i det moderne nordiske køkken – og med god grund! Det siges jo, at et lille bær indeholder ligeså meget C-vitamin, som en hel appelsin på trods af at appelsinen jo er laaangt større. Ud over det smager de simpelthen fantastisk, og er ikke til sammenligning med andre frugter eller bær, selvom de kaldes ‘nordens citron’. Vil, uden at blinke, anbefale alle at give dem et skud – de egner sig både i det søde og det salte køkken! Jeg har selv været ude at plukke mine – elsker processen, hvor man finder noget i naturen og skaber noget ud af det. Tanken med denne havtornsirup var, at den skulle være en smagsgiver i drinks! Har endnu ikke afprøvet det endnu, men det smager skøøøøønt blandet op med vand, som en slags saft.

Du skal bruge:

– 5 dl havtorn

– 3 dl rørsukker

– 2 dl vand

Kom alle ingredienserne i en gryde og giv det et opkog. Lad det simre i et par minutter – sørg for at al sukkeret er smeltet. Si derefter bærrene fra og kom dem over i en foodprocesser, mens resten af massen koger videre. Blend havtornene og kom dem ned i gryden igen. Lad det simre yderligere i 20 minutters tid, til det får en tykkere konsistens. Si derefter kornene og klumperne fra havtornene fra og hæld siruppen på en ren flaske og kom den på køl.

Kunne også forestille mig, at siruppen var syyyyygt lækker på pandekager.

Velbekomme ♥


Related Posts

TOPPINGS M. HAVTORN, GRANATÆBLE, STIKKELSBÆR OG SALTKARAMEL

TOPPINGS M. HAVTORN, GRANATÆBLE, STIKKELSBÆR OG SALTKARAMEL

Jeg elsker morgenmad! Og jeg er typen som slet ikke kan begynde min dag, hvis jeg ikke har fået det. Dog er det meget forskelligt, hvad jeg spiser til morgenmåltid. I nogle perioder spiser jeg havregrød, kold chiagrød eller skyr og andre gange er jeg […]

HYBENSIRUP

HYBENSIRUP

Den ene dag var jeg, sammen med min mor, ude og plukke hyben. De er så smukke og har denne her fantastiske, naturlige orange farve. Så jeg tænkte… Jeg har lavet marmelade på mirabeller, jeg har lavet stikkelsbær-, granatæblekerne- og havtornkompot – så hvorfor ikke […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *