Hjemmelavet gnocchi med brunet smør og salvie

Hjemmelavet gnocchi med brunet smør og salvie

Har du nogensinde smagt gnocchi? Sådan nogle må runde nogle, med en konsistens, der ligger lidt mellem en kartoffel og pasta? ♥

Det er meget genialt, for man kan gøre alt med dem. Lave en hvilken som helst sovs, og komme alt i. Her har jeg lavet en rigtig efterårsudgave. Den smager fuldstændig fantastisk! Græskar og sød kartoffel, brunet smør, salvie og hvidløg….

I virkeligheden er det en meget simpel ret, men nogle gange behøver man ikke alt muligt hurlumhej, for at det bare smager som englene synger. Det er sådan én af slagen… ♥

Har du nogensinde eksperimenteret med brunet smør i køkkenet? Hvis ikke, så er det her i hvert fald en god start. Man bliver helt besat… Det smager bare så godt – og så salvie… En krydderurt, der bare skinner igennem, hvis den bliver benyttet rigtigt ♥

Til hjemmelavet gnocchi skal du bruge: til 2 personer

Gnocchi:

  • 120 g sød kartoffel puré (bag i ovnen i en times tid og blend i en foodprocessor)
  • 120 g græskarpuré (bag i ovnen i en times tid og blend i en foodprocessor)
  • 4 dl mel
  • 1 æg
  • 25 g parmesan
  • salt

Udover:

  • 4 spsk smør
  • en håndfuld salvie
  • 3 fed hvidløg
  • evt. en håndfuld nødder

Sådan laver du hjemmelavet gnocchi:

Kom puréerne i en skål, sammen med parmesan, æg og salt. Kom mel i lidt efter lidt og bland det godt sammen, så du får en sammenhængende dej. Der skal kunne formes gnocchi ud af den, så den må ikke være for våd, men heller ikke for tør.

Kom dejen op på et melbedækket bord og del dejen op i 4. Rul de 4 dele ud i 4 pølser. Tag derefter en saks og klip 1 centimeters stykker ud af dejen. Gentag processen med alle dejpølserne.

Tag en gryde og kom kom godt med vand i. Lad det koge. Kom derefter dine gnocchi op i. De er færdige, når de flyder op til overfladen. Det tager ca. 5-7 minutter.

Nu er det sovsen, der skal laves. Hak hvidløg groft og kom det over i en pande, sammen med smør, salvie og evt. nødder. Lad det stege i ca. 4 minutter til smørret er blevet brunet. Tag panden af varmen og kom dine gnocchi op i. De skal gerne nå at tage lidt farve også og blive lidt sprøde.

Velbekomme ♥

Har du måske græskar til overs? Så læs min opskrift på græskar og kanelsnegle.. Eller fik du måske købt for mange søde kartofler? Så tjek mine bagte, søde kartofler ud med pulled BBQ chicken.

Hvis du ikke har gjort det endnu, så tjek min instagram ud, for mere madinspiration – du finder den i et link her.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *