Indisk Dhal med kylling og Raita – Den bedste

Indisk Dhal med kylling og Raita – Den bedste

Har du smagt Dhal? En indisk simre ret… Årh, det er godt! Det kommer jeg til…. Jeg vil nemlig lige sige, at jeg har fået styr på et opskrift-index! Noget som jeg virkelig gerne har ville sætte mig ind længe, men som jeg ikke rigtig har haft overskuddet til …

Kender I det der med, at man har overskud til at gøre ting præcis på den måde som man plejer – men overhovedet ikke overskud til at gøre det på en ny måde? Sådan har jeg haft det med det her, i riiiigtig lang tid! ♥

Indisk Dhal med kylling og raita

Jeg har lavet Dhal ret mange mange og den har ligget her som kladde helt ind til nu – jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg aldrig har fået en udgivet. Jeg tror måske, at jeg sad midt i en eksamensperiode sidst jeg satte mig ned for at gøre det – og så blev det ikke til noget alligevel ♥

Men endelig er den her! Det er ULTIMATIV comfort food … Dhal er perfekt til en efterårsdag.

En Dhal kan også se således ud – haps

Er du til Dhal? Er du så til simreretter generelt?

For hvis du er, så ville jeg helt sikkert også tjekke mine asiatiske meatballs ud. De er krydrede, smagfulde og det hører altså også til comfortfood… Har du haft efterårsferie? I så fald, hvor er du bare heldig!

Jeg ville ønske, at jeg havde lidt ferie.. Det har jeg til gengæld om et par uger, og hvis du følger med på Instagram, så ved du måske, at min mor kommer som vores første gæst på tirsdag – det bliver fuldstændig fantastisk!

Nå, men her kommer min opskrift. Jeg håber rigtig meget, at du kan bruge den – og så vil jeg ellers bare ønske dig en rigtig fantastisk og god dag! ♥

Dhal med kylling og raita

Her finder du en opskrift på indisk Dhal med kylling og raita – en velsmagende ret, der passer sig selv meget af tiden.
Forb. tid15 min
Tilb. tid35 min
Ret: Hovedret
Køkken: Indisk
Keyword: dhal, kylling
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 250 g kyllingefilet
  • 4 spsk olivenolie
  • 2 dl røde linser
  • 1 liter grøntsags- eller kyllingbouillon (Oscars er god)
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 4 spsk karry
  • 2 spsk spidskommen
  • 4 fed hvidløg
  • 2 cm frisk ingefær
  • 1 spsk salt
  • 2 tsk peber
  • 1 håndfuld koriander eller anden krydderurt
  • 2 dl ris
  • 1 hel agurk
  • 2-3 spsk yoghurt

Sådan gør du

  • Hak 3 fed hvidløg og ingefær fint. Kom det op i en gryde på medium varme og svits det i lidt olivenolie. Kom derefter krydderierne i.
  • Skær din kylling i mundrette bidder. I en mindre gryde tilsætter du bouillon, og vand. Når bouillonen er opløst tilsættes de hakkede tomater. Kom tomatblandingen over i en store gryde til krydderierne og stil den lille gryde tilbage på varmen. Kom olivenolie på og steg kyllingen heri.
  • Skyl dine linser i en si og kom dem tilsæt dem i den store gryde med tomat/krydderiblandingen. Tag kyllingen af, når den er gennemstegt. Det tager ca. 5 minutter.
  • Lad den store gryde simre i ca. 35 minutter. Hold øje med om væsken bliver optaget hurtigt. Hvis den gør, tilsæt da mere vand, så det ikke brænder på. Når din Dhal har fået en lækker konsistens, som hverken er for vandet eller fast er den færdig. Smag den til med salt og peber.
  • I mens din Dhal simrer kan du smække din raita sammen. Riv en agurk. Dræn den fuldstændigt for væske. Kom det over i en skål, sammen med yogurt, et presset fed hvidløg og salt og peber.
  • Kog dine ris efter anvisningen på pakken.
  • Anret og nyd!



1 thought on “Indisk Dhal med kylling og Raita – Den bedste”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *