Kålwraps med kyllingefyld – sund aftensmad

Kålwraps med kyllingefyld – sund aftensmad

Leder du efter en omgang sund mad til madplanen i den kommende uge? Så er du kommet til det rette sted. Her er opskriften på lækre kålwraps ♥

Sund aftensmad på madplanen?

Disse kålwraps er lækre, sprøde, mættende og dejligt farverige at kigge på. Den smukke lilla farve gør bare et eller andet for øjet, synes jeg… ♥

Andre retter på listen over sund aftensmad (Udover kålwraps):

For øvrigt – hvis du i forvejen er i gang med en sundere madplan for ugen eller bare søger inspiration, så synes jeg lige du skal tjekke mine grønkålsvafler, kyllingefatteh eller søde kartoffelsuppe

En sund aftensmad er god for balancen, ikke? Så er der plads til lidt chokolade til filmen eller ekstra god morgenmad i morgen? Sådan har jeg det i hvert fald.

Kålwraps med kyllingefyld – sund aftensmad

En lækker sprød, smagfuld, mættende, og sund aftensmad.
Forb. tid 10 min
Tilb. tid 20 min
Ret aftensmad, Hovedret
Køkken dansk
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 1 lille rødkålshoved
  • 250 g kyllingebryst
  • 1 bundt purløg
  • 1 rødkål
  • 4 spsk creme fraiche
  • salt /peber
  • røget paprika
  • lidt citronsaft
  • 1 dåse kikærter
  • 1 spsk olivenolive
  • evt. ærteskud el. sukkerærter til at pynte af med

Sådan gør du
 

  • Dræn kikærterne for vand og vend dem i olivenolie, salt, peber og røget paprika. Bag dem i ovnen på 175 grader i en halv time. Hold øje med om de bliver sprøde.
  • Kog dine kyllingebryster i letsaltet vand i en gryde i 10-15 minutter. Sørg for at de er gennemkogte, når du tager dem op. Hiv kødet fra hinanden med to gafler.
  • Bland kyllingkødet med cremefraiche, finthakket løg og purløg og smag det til med citronsaft, salt, peber og røget paprika. Bland det godt sammen.
  • Hiv to store eller 4 små hele blade af rødkålen. Skyl dem og gem resten (se hvad du kan bruge resterne til under denne opskrift).
  • Kom til sidst ærteskud på, evt. hakkede sukkerærter og pynt af med sprøde kikærter. Server dine kålwraps åbne som en skål eller luk dem sammen som wraps.
  • Velbekomme ♥
Keyword kålwraps, sund aftensmad

Rester af rødkål?

Hvis du har rester af rødkålen, hvilket du højest sandsynligt har, når du laver denne ret, har jeg et godt forslag til dig. Hop over og lav mine lilla rødkålsboller ♥ For at stoppe madspild, selvfølgelig!

Har lige et sidste ønske til dig, inden du smutter. Det er nemlig at følge mig på de sociale medier. På den måde går du ikke glip af noget som helst og så støtter du samtidigt min lille hobby og giver mig blod på tanden til at blive ved. TAK! Min instagram finder du her.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *