Kamelridning i Dubai – en anderledes fødselsdag

Kamelridning i Dubai – en anderledes fødselsdag

Min mand fyldte 27 her i september og jeg havde gået og tænkt længe over, hvordan den ged lige skulle barberes! Jeg går ret meget op i, når min nærmeste har fødselsdag, fordi jeg ikke synes at en fødselsdag skal negligeres – jeg mener come on, det er én gang om året og verdens bedste undskyldning for at hygge sig ♥

Nå, men på det her tidspunkt havde vi altså kun været i ‘sandkassen’ i en måned (læs om vores første måned i Dubai her) og jeg synes det var svært at finde hoved og hale i, hvad der ville være sjovest for os… Jeg synes det skulle være en mindeværdig dag ♥

Tankerne bag dagen

Jeg havde selvfølgelig spurgt ind til, hvad han ønskede sig. Svaret var: et par sko… Og det var jo egentlig et fint ønske, men jeg havde det sådan lidt… “Jeg kan sgu altid give dig et par sko, skat…” Jeg ville jo gerne give ham noget, som jeg ikke ville kunne give ham derhjemme… Nu hvor vi har chancen for at lave noget andet!

Så jeg begyndte at kigge på nogle forskellige oplevelser. Lige meget, hvordan jeg vendte og drejede den endte mine tanker på de søde, store kameler. SÅ: kamelridning blev det.

Fødselsdagen, der startede tidligt med sang og kamelridning

Min mand vidste ikke, hvad vi skulle.. Jeg havde blot sagt til ham, at vi skulle tidligt op… Han blev ved med at sige “Altså, du ved godt at jeg skal på arbejde, ikke??”.. jojo.. Jeg har styr på det!

Jeg vækkede ham så klokken 4.30 med pandekager, sang og flag og så røg vi ellers i tøjet og afsted. Vi blev hentet af en rigtig sød chauffør, som kørte os i en halv times tid, ud tid ørkenen og vores to søde kameler ♥ (Grunden til, at vi skulle så tidligt op, var så vi kunne nå at se den vidunderlige solopgang)

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er 71644592_388596282084696_8883003184386146304_n.jpg

Kamelridningen foregik i en halv times tid. En virkelig dejlig og sjov oplevelse. Solopgangen var smuk, der var ikke særlig varmt og kamelerne var en oplevelse af se i sig selv. Derefter spiste vi morgenmad i en beduin, lige ved siden af… Til sidst blev vi kørt tilbage af chaufføren og så kunne vi lige nå en lille lur inden Nicklas skulle på arbejde.

Senere gav jeg ham min gave ♥ Endnu en oplevelse -> en tur i ziplinen, den svævebane, der går over marinaen. Det var også skide sjovt. Vi fik da i hvert fald oplevet lidt! Så hvis nærmere er ude i et adrenalinsus, så tjek Xline ud! Det er klart et besøg værd ♥

Jeg håber og tror på, at han synes det var en dejlig dag ♥

Hvis du selv vil kaste dig ud i kamelridning, så tjek hjemmesiden, som jeg bestilte på ud her.

Tak, fordi du læste med ♥



1 thought on “Kamelridning i Dubai – en anderledes fødselsdag”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *