Kardemommesnurrer – penslet med æg og honning

Kardemommesnurrer – penslet med æg og honning

Jeg har en svaghed for kardemommesnurrer – faktisk bare generelt kardemomme. Hvis jeg skulle vælge mellem kardemomme og kanel ville jeg alle dage vælge kardemomme… Har du nogensinde smagt det? Hvis ikke, så er du virkelig gået glip af noget ooooog så er du kommet til det rette sted! ♥

Den her opskrift har været længe undervejs….. Måske på grund af to ting: det har været en mega god undskyldning for at lave dem mange gange på forskellige måder, hehe & så synes jeg ikke at dejen og bagningen har siddet i skabet før nu.

De er dejlig bløde og smager vidunderligt… Desuden er de nemme at lave. Jeg har endnu ikke fået taget billeder af min snurre-metode, men jeg vil beskrive den så godt som overhovedet muligt! Næste gang jeg laver den kommer der præcise billeder af, hvordan du folder dejen og snurrer den! Jeg skal bare lige bruge en tredje hånd…. Indtil da har jeg lavet nogle meget pædagogiske og ikke særligt pæne tegninger af foldningen. Håber de er til at forstå ♥

Hvis du i øvrigt er vild med bagværk, der ser flot ud og skal snoes lidt, så tjek lige mit stjernebrød med hvidløg, persille og citron ud, nu hvor du er i gang!

Du skal bruge (til 8 store kardemommesnurrer):

Dej:

  • ½ dl lunkent vand
  • 50 g gær eller 14 g tørgær
  • 3 dl mælk (gerne letmælk)
  • 450-500 g hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk olivenolie

Kardemommefyld:

  • 200 g blødt smør
  • 200 g rørsukker (eller sukker)
  • 3 spsk kardemomme (her kan du enten vælge kardemomme der allerede er stødt eller støde dine egne hele kardemommefrø i en morter)

Til pensling:

  • 1 æggeblomme
  • 2 spsk honning

Tip:

  • Lav evt. glasur

Sådan gør du:

Start med at lave din dej. Du kan både lave den på røremaskine eller uden. Tag en skål og kom det fingervarme vand i. Opløs gær heri. Kom dernæst olivenolie og mælk i. Vej din mel af og kom salt i melet. Tilsæt melblandingen lidt efter lidt til gærblandingen. Start med at tilsætte 450 gram mel. Hvis blandingen stadig er klistrer en del, så tilsæt de sidste 50 gram.

Når dejen er færdigblandet og ensartet sætter du den til hævning med en rent hviskestykke over, et lunt sted i en time.

I mens kan du lave kardemommefyldet. Bland blot de 3 ingredienser i en skål.

Når dejen er færdig med at hæve ruller du den ud, så meget du overhovedet kan. Dejen kan godt være lidt sej og hård at rulle ud, men bare læg en masse kræfter i – så skal det nok lykkes! Rul den ud som det største rektangel du kan få.

Smør dejen ud på den udrullede dej. Forestil dig dejen i 3 lige store dele. Fold 1. del ind over 2. del. – Se nedestående tegning.

Derefter tager du del 3. og folder ind over del 2, som nu allerede er i to lag. – Se nedenstående tegning.

Nu har du ét rektangel i 3 lag.

Herefter skærer du 7 snit lodret som vist på nedenstående tegning. På den måde skulle du gerne få 8 lige store dejstykker med fyld. Skær langs de stiplede linjer.

Tag ét dejstykke af gangen og twist enderne i hver sin retning. Derefter tager du fat i den ene ende med tommelfingeren og pegefingeren og snurrer resten af dejstykket rundt om med den anden hånd. Kom enden ned i midten af snurren.

Forsæt samme proces med alle 8 kardemommesnurrer.

Lad snurrerne efterhæve i en halv time.

Tag en lille skål og bland en æggeblomme med to spsk honning. Pensl dine snurrer med blandingen.

Bag dine kardemommesnurrer i ovnen på 200 grader varmluft i 12 minutter eller til de har fået en gyldenbrun farve i skorpen og på toppen.

Nyd dem med eller uden glasur.

Velbekomme ♥



1 thought on “Kardemommesnurrer – penslet med æg og honning”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *