KOLDSKÅL-DESSERT

KOLDSKÅL-DESSERT

Det her er en vidunderlig sommerdessert. Den er let og mild og har smag af både koldskål og kammerjunkere. Helt perfekt på en varm sommerdag – og den smager virkelig så engelene synger!

Opskrift – 2 styks

Tærtebund:

– 100 g kammerjunkere

– 40 g smør

Koldskål fyld:

– 1 dl tykmælk

– ½ dl kernemælk

– 1 bæger pasturiseret æggeblomme

– 2 spsk sukker

– 2 tsk vaniljepulver eller en halv vaniljestang

– ½ citron

– 2 blade husblas

Tænd ovnen på 150 grader varmluft. Start med at knuse dine kammerjunkere i en skål – der skal ikke være store stykker i. Smelt smørret i din mikroovn og bland det op i kammerjunkerne. Hæld massen op i formene og fordel det godt op ad kanterne også. Bag den tærtebundende i 15 minutter og kom dem dernæst i fryseren så de kan køle lidt af.

Hæld 2 plader husblas op i en skål med koldt vand. Tag en skål og pisk din æggeblomme med sukker, vaniljesukker (eller vaniljekornene fra din flækkede vaniljestang) og citron. Kom tykmæl og kernemælk i massen. Hæld vandet fra husblassen og sæt resten i mikroovnen i ca. 30 sekunder til det er smeltet. Rør det rundt, så der ikke er klumper og kom det op i koldskålmassen. Rør det hele godt rundt en ekstra gang.

Tag formene ud af fryseren og hæld koldskålfyldet op i formene. Sæt dem på køl i 2 timer, således at koldskålfyldet sætter sig.

Pynt med hvad som helst – jeg valgte granatæbler og frystørrede jordbær, men tror det ville smage godt med alle former for friske røde bær.

Velbekomme ♥


Related Posts

Valentinsdag

Valentinsdag

Med fare for at blive upopulær – her kommer min holdning til valentinesday   Jeg er jo en sucker for traditioner og jeg ved godt at det er en amerikansk én af slagsen, MEN! Nu har den jo faktisk fundet indpas i landet så meget, at […]

COOKIE-SANDWICH MED BROMBÆRMOUSSE

COOKIE-SANDWICH MED BROMBÆRMOUSSE

Det er brombær sæson! Du kan gå på jagt efter de største og lækreste brombær – de er at finde mange steder. Jeg var ude at plukke en masse den anden dag og tænkte, at jeg ville prøve at lave noget andet ud af dem […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *