Laks med teriyaki og edamamesalat – En skøn hverdagsret

Laks med teriyaki og edamamesalat – En skøn hverdagsret

Her kommer en virkelig skøn opskrift på laks med teriyaki og en lækker salat ♥

teriyaki

Teriyaki dressing // sauce

Jeg har brugt den her opskrift på teriyaki i laaaaang tid og jeg har egentlig brugt lang tid på at eksperimentere med den. Den bliver både brugt til laks, kylling og ikke mindst over vores sushi-bowls (oooog på salater). Med andre ord er det svært at hamle op med den her dressing eller sauce eller, hvad vi nu skal kalde den.

Læs også: Foodprep – en nem tilgang til en sund tilværelse

Nem teriyaki med få- og nemt tilgængelige ingredienser

En teriyaki dressing behøver hverken være besværlig at lave – faktisk tager det kun omkring 10 minutter at lave. Derudover behøver en god teriyaki dressing ikke at indeholde alle mulige ingredienser, der er besværlige at komme i nærheden af. Jeg har bestræbet mig på, at alle ingredienser skal kunne købes i din lokale indkøbsbutik.

Fisk 2 gange om ugen

Får I fisk to gange om ugen? Det gjorde vi ikke i Danmark. Vi havde ikke nogle fiskemand tæt på, på Nørrebro… Her i UAE til gengæld, får vi muligvis fisk 3 gange om ugen. Når vi en dag kommer hjem, kommer jeg virkelig til at savne al den friske frisk, der sælger selv i de små indkøbsbutikker.

teriyaki

Laks med teriyaki og edamame dressing

Pandestegt laks med en rig, intens og smagfuld teriyaki og en skøn salat.
Forb. tid 40 min
Tilb. tid 10 min
Ret aftensmad
Køkken asiatisk
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 2 stk laksefileter
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk salt

Teriyaki

  • 2 cm frisk ingefær (skrællet)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 dl soya
  • 4 spsk sukker
  • 1 tsk vand
  • 1 tsk majsstivelse

Edamamesalat

  • 200 g edamamebønner uden skal (fra frost)
  • 1 bundt forårsløg
  • 40 g saltede peanuts
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 limes saften derfra
  • 1 spsk hakket koriander
  • 1 tsk honning

Sådan gør du
 

  • Kom soya op i en skål. Kom dernæst sukker i. Knus også frisk ingefær og hvidløg ned i. Bland det godt sammen.
  • Tag en zipbag eller en frysepose og kom dine laksefileter ned i. Kom dernæst HALVDELEN af soyablandingen ned til laksen og lad dem marinere i posen i minimum en halv time i køleskabet. Lad resten af marinaden stå til senere.
  • Mens laksefileterne marinerer, kan du bikse din salat sammen. Optø dine edamamebønner ved at lægge dem i en skål. Kom kogende vand på over 2 gange. Hak forårsløg.
  • Lav derefter dressingen til salaten. Pres saften ud af dine limes og ned i en skål. Kom også olivenolie, finthakket koriander i samt honning. Bland det godt og hæld det over salaten.
  • Lav nu din teriyaki. Den sidste halvdel af soyablandingen kommer du på en pande på middel varme. Bland vand med majsstivelse i et glas og kom blandingen på panden. Når massen er tyknet lidt, tager du den af panden og over i en skål.
  • Tag laksefileterne ud af køleskabet. Kom salt på begge sider og steg dem på en pande i olivenolie. Steg dem på skindsiden først i 6 minutter og derefter på kødsiden i 4 minutter.
  • Servér salaten og laksefileterne. Tag din sidst din tyknede teriyaki og smør den ud over hele laksefileten.
  • Velbekomme ♥️
Keyword teriyaki

Læs også: Søde kartofler med kylling og pesto

JEG ØNSKER AT VÆKSTE MED MIN LILLE HOBBY

Jeg har lige et sidste ønske til dig, inden du smutter. Det er nemlig et ønske om at du kunne følge mig på de sociale medier. På den måde går du ikke glip af noget som helst og så støtter du samtidigt min lille hobby og giver mig blod på tanden til at blive ved. TAK! Min instagram finder du her.

OG: Hvis du laver min opskrift, så fortæl mig det, hvis du har lyst! Jeg bliver så glad ♥ TAK.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *