Libanesisk luksus – med kylling og halloumi

Libanesisk luksus – med kylling og halloumi

Jeg er jo bosat i Dubai, hehe… Det er stadig lidt mærkeligt at forholde sig til. Men sagen er den, at jeg altid er gået rigtig meget op i, at spise lokalt og lære det pågældende lands madkultur at kende. Det samme vil jeg selvfølgelig gøre her ♥

Jeg har derfor læst lidt op på lektien, men der virker til at være blandede meninger om, hvad et autentisk emirati cuisine er og hvordan det identificeres… Hvilket jo ikke er så sært, da Emiraterne tiltrækker ét stort mix af kulturer og mennesker ♥

Emirati Cuisine

Et autentisk køkken er som regel inspireret dels af, hvad der gror i landet og dels af landets forfædre. I emiraterne var forfædrene de rejsende, der boede i ørkenen i ekstreme varme vejrforhold. Her var ikke mulighed for at gro grøntsager… Dog var det vigtigt at få noget energi til at krydse sanddynerne over lange perioder og derfor havde de brug for kulhydrater til at give næring. Af den årsag er kulhydrater en stærk bestanddel i mange af de traditionelle retter.

Når det så er sagt, findes der meget arabisk og libanesisk mad hernede og af den årsag blev jeg meget inspireret af Dubai Spice Souk til at kokkerere med nogle anderledes krydderier. Derfor jeg har prøvet at bruge: Sumac/Sumak. Et ekstremt lækkert og friskt krydderi – jeg kan se, at Mill & Mortar har lavet én i Danmark, hvis det skulle have interesse! ♥
Desuden har jeg brugt appelsinsaft- og skal til at stege min kylling i. Haps, altså..

Du skal bruge (til 2 personer):

  • 2 arabiske fladbrød
  • 6 store spsk hummus (købt eller hjemmelavet)
  • 1 avocado
  • 1 øko appelsin
  • ca. 250 g kylling (inderfilet)
  • 1 pakke halloumi ost
  • 4 spsk honning
  • 2 spsk smør
  • en håndfuld mynte
  • en håndfuld granatæblekerner
  • sumac/sumak
  • salt og peber

Tag dine fladbrød og kom dem over på hver sin tallerken.Smør 3 spsk hummus på hver. Skær begge brød ud i 6 stykker, som om det var en pizza.

Varm et pande op på medium varme og tilsæt 1 spsk smør og honningen. Skær din halloumi ost ud i mundrette bidder og steg dem i smør/honning blandingen. Drys med salt og peber. Tag osten af, når de har fået en lækker lysebrun farve.

Tag en ny pande og sæt den på medium/høj varme. Kom 1 spsk smør på, sammen med saften fra 1 appelsin samt skallen fra den. Kom dernæst kylling og sumac/sumak på. Lad det steget i 5-7 minutters tid, til de er gennemstegte.

Skær din skyllede mynte og skær din avocado i skiver.

Kom et stykke halloumi på hvert stykke af brøddet, læg et stykke kylling ved siden af. Kom en avocadoskive oven på. Drys med granatæblekerner og mynte og evt. lidt krydderier.

Velbekomme ♥



1 thought on “Libanesisk luksus – med kylling og halloumi”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *