Milles flødeboller

Milles flødeboller

 

SE LIGE ET KUNSTVÆRK! Haha, det havde jeg ikke regnet med at det blev og hvis jeg skal være helt ærlig, var det lidt af et tilfælde at de endte sådan her! Men virkelig gode endte de med at blive og ikke mindst smukke. Heldigt at jeg skrev opskriften ned, for dem vil jeg i hvert fald gerne lave igen.

Da jeg flyttede ind hos min kæreste smed jeg en masse af mine gamle ting ud – blandt andet var det meningen at jeg ville smide min ene elpisker ud (ud af to). Nu står jeg så med nogle piskeris, der ikke passer til den elpisker jeg har tilbage. HAHA, flot…. Af ren irritation over mig selv, har jeg været så stædig at jeg endnu ikke har gidet at købe en ny 😀 … Nok om det – det har altså resulteret i, at jeg fortiden pisker ALTING i hånden… Eller jeg forsøger at få min kæreste til det, når han er hjemme… Det var han ikke, da jeg lavede flødeboller – så det tog mig intet mindre end 1 time med utallige pauser at piske æggehvider. DET KAN IKKE ANBEFALES! 😀

Du skal bruge til ca. 8 store flødeboller:

– 1 pakke marcipan

– 100 g mørk chokolade

– 3 æggehvider

– 200 g sukker

– 25 g glukose

– 1 dl vand

 

Tænd ovnen på 200 g varmluft. Skær marcipanen i ca. 8 lige store stykker – rul dem til kugler og fladmas dem, så de danner en bund. Bag dem i ovnen i 8-10 minutter, indtil de er gyldne. Lad dem køle af.

Pisk æggehviderne helt stive – lav evt. tricket med at holde skålen op over hovedet.

Kog vand, glukose og sukker til det er 116 grader. Hæld det derefter op i æggemassen i en tynd stråle, pisk alt hvad du, eller forhåbentlig elpiskeren, kan trække i et par minutter 😉 Så har du en lækker omgang guf til flødebollerne.

Kom guffen i en sprøjtepose og klip et passende hul. Sprøjt guffen på de helt afkølede marcipanbunde. Start ‘sprøjtet’ i midten, helt nede ved bunden og lav en langsom bevægelse opad, mens du klemmer på sprøjteposen – så du får højde på dine flødeboller. Gentag processen med alle flødebollerne.

Bag flødebollerne yderligere i 5 minutter – så bliver guffen helt fast.

Temperer din chokolade som du lyster – jeg plejer at gøre det i mikroovnen og giver det 30 sekunder af gangen, tager det ud, rører i det og sætter det ind i 30 sekunder igen, indtil al chokoladen er smeltet.

Tag en pensel og dyp i chokoladen. Nu kan du dekorere dine flødeboller.

Velbekomme ♥

 


Related Posts

Valentinsdag

Valentinsdag

Med fare for at blive upopulær – her kommer min holdning til valentinesday   Jeg er jo en sucker for traditioner og jeg ved godt at det er en amerikansk én af slagsen, MEN! Nu har den jo faktisk fundet indpas i landet så meget, at […]

PEANUTBUTTERSNACK

PEANUTBUTTERSNACK

Her er en god idé til en snack med peanutbutter! Jeg ved at mange er helt nede med det. Personligt er jeg meget lidt peanutter-fan, når det kommer til at spise det alene. Kunne heller aldrig drømme om at spise det på brød… MEN! Peanutbutter […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *