Minipandekager: morgenskål med hjemmelavet cereal

Minipandekager: morgenskål med hjemmelavet cereal

Har I set retten, der er på vej til at tage internettet med storm? Det er nemlig de her mini pandekager. Du laver simpelthen din egen form for morgenmadsprodukt.

Hvordan spiser man minipandekagerne?

Det er meget forskelligt, hvordan man har lyst til at spise sine minipandekager. Spiser man dem med ske eller med gaffel? Spiser man dem med eller uden mælk? Hvad med sirup, bær eller blot sukker? Det er simpelt! Der er INGEN regler… Du gør lige, hvad der passer dig! Det er klart at, hvis du kommer mælk på, går sprødheden af pandekagerne, så hvis du elsker lidt crunchy pandekager, så skal du måske overveje at spise dem med sirup og ske ♥

Topping til minipandekager?

I går spiste jeg mine minipandekager med en hjemmelavet ferskenkompot. Jeg havde nogle ferskener, der var ved at blive kedelige, så jeg kogte dem med et par spsk sukker og en spsk smør og blendede og siede det bagefter. Det smagte vidunderligt! En frugtkompot- eller sirup er genialt til, fordi at syren spiller godt op mod de ellers lidt fede ingredienser i pandekagerne. Måske du kunne tage et kig på det her indlæg, for at få inspiration til, hvad du kunne komme på ♥

En stor portion minipandekager

Læg mærke til, at der er til 4 portioner. Det er et okay stort projekt at gå i gang med og derfor gav det mest mening for mig, at lave en stor portion, så vi kunne nyde det flere gange… Det er lidt øv, at gå i gang med et forholdsvis stort projekt og man står der og steger og steger og så er det væk på 10 minutter bagefter, ikke? Derfor er der altså til to dage ♥

Minipandekager

Minipandekager – lav dit eget morgenmadsprodukt
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 30 min
Ret Morgenmad, Snack
Køkken dansk
Antal 4 portioner

Ingredienser
  

  • 300 gram hvedemel
  • 5 dl mælk
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 spsk sukker
  • 50 g smeltet smør + ekstra til at stege i

Sådan gør du
 

  • Bland alle ingredienser godt sammen.
  • Kom massen og i en frysepose og klip et VIRKELIG lille hul med en saks.
  • Varm en pande op med en lille klat smør på. Kom miniprikker af pandekagedej ud på hele panden. Vend den efter 1-2 minutter og giv dem på den anden side også. Gentag processen med hele dejen.
  • Servér med lige præcis det du lyster ♥
Keyword minipandekager

Jeg ønsker at vækste med min lille hobby

Jeg har lige et sidste ønske til dig, inden du smutter. Det er nemlig et ønske om at du kunne følge mig på de sociale medier. På den måde går du ikke glip af noget som helst og så støtter du samtidigt min lille hobby og giver mig blod på tanden til at blive ved. TAK! Min instagram finder du her.

Vis mig gerne min ret på Instagram, hvis du laver retten! Det ville gøre mig SÅ glad. Tak, fordi du læste med ♥️



1 thought on “Minipandekager: morgenskål med hjemmelavet cereal”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *