NinjaTurtle-boller

NinjaTurtle-boller

Jeg har en lillebror. Derfor har jeg set UTROLIGT meget teenage mutant ninjaturtles, da jeg var lille. Jeg er vild med det! Selvom deres livret er pizza, har bollerne altså fået navnet på grund af de seje, grønne skildpadders farve.  Kunne de måske lokke ungerne til at spise spinat? De smager i hvert fald ikke af det… Jeg selv har ikke børn endnu, men jeg elsker stadig farverig mad, som du måske har lagt mærke til. De her er gode – jeg lover det!

 

Du skal bruge (til 16 boller):

– 5 dl hvedemel + lidt ekstra

– 5 dl fuldkornshvedemel

– 4 dl lunkent vand

– 2 håndfulde frisk spinat

– 1 dl hvide sesamfrø

– 1 pakke gær

– en knivspids salt

– evt. Græskarkerner til overbollen

Skyl spinaten og kom det i din foodprocessor sammen med dine sesamfrø og 1½ dl vand. Blend det godt i et par minutter.

Tag en skål og hæld 2½ dl lunkent vand i. Kom derefter gær i og bland det godt. Kom salt i.

Tag din spinatmasse og kom det over i skålen med gær og vand. Tilsæt derefter mel lidt af gangen. Ælt den godt!

Når din dej er blød og ikke længere klistrer er den good to go – stil den nu til hævning i en time, et dejligt lunt sted.

Efter hævning deler du din flotte, grønne dej i 16 lige store stykker. Når du har delt dem op, kan du begyndte at forme dem. Sørg for at bruge dine kræfter, når du former dem – så de bliver helt runde.

Nu skal de efterhæve i en halv time i et lunt sted i 30 minutter.

Du kan pensle dine boller med vand eller olivenolie – det går lidt udover farven, hvis du pensler med æg.

Pynt dem evt. Med græskarkerner – de skal presses lidt ned i bollen, ellers hænger de ikke fast.

Tænd ovnen på 175 grader varmluft og bag dine lilla boller i 12-15 minutter.

Ud af ovnen kommer de flotteste TEENAGE-MUTANT-NINJA-TURTLE-BOLLER!!! Eller bare grønne boller ♥

Nyd dem! De er desuden frysevenlige. Jeg laver ofte en portion og fryser dem ned i portioner af 2 og 4, så jeg har til weekenden og til madpakken.

Har du set mine andre naturligt farvede boller? Klik her for gule, eller her for lilla!

Velbekomme ♥

 

Har du lavet denne opskrift? Vis mig dine flotte ninjaturtle boller! ♥ Det ville gøre mig så glad! Du kan gøre det ved at nævne mig på instagram ved at skrive @madmille.

 


Related Posts

Lilla boller med rødkål – undgå madspild

Lilla boller med rødkål – undgå madspild

Jeg bliver glad, når mad er farverig. Derfor eksperimenterer jeg tit med farver i køkkenet. Denne gang havde jeg lyst til at eksperimentere med naturligt farvede boller. Lilla boller lavet på rødkål! Jeg synes de er så eventyrlige at se på og de leder nemt […]

KOLDHÆVEDE ØL-BOLLER

KOLDHÆVEDE ØL-BOLLER

OH YES – DU LÆSTE RIGTIGT! Er du typen der, ligesom jeg, altid har kolde øl i køleskabet? Så hvorfor ikke også lave nogle lækre boller ud af én af dem? Opskriften opstod, da en enkelt øl havde stået helt ensom i køleskabet i en […]



1 thought on “NinjaTurtle-boller”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *