Parmesan-vandbakkelser

Parmesan-vandbakkelser

Jeg var forleden på en fed restaurant, hvor vi fik serverede disse parmesan vandbakkelser som snack! Det ville jeg selvfølgelig lige selv forsøge mig med og de blev SÅ gode!

Du skal bruge:

– 2 æg

– 75-100 g gran castelli el. anden form for hård ost (revet)

– 50 g smør

– 100 g hvedemel

– 1½ dl vand

– en knivspids salt

Kog smør og vand op i en gryde. Bland det godt. Når al smørret en smeltet i vandet tager du gryden fra varmen (sluk ikke for blusset). Rør mel, 75 g ost og salt i og bland det rigtig godt sammen. Kom ét æg ned og blandingen og kom det tilbage på blusset. Rør det godt rundt til det bliver en sammenhængende masse. Kom derefter det sidste æg i og gentag processen. Rul ca. 16 vandbakkelser af parmesan-massen og kom dem på en bageplade.

Brug evt. de sidste 25 g ost til at drysse ud over kuglerne.

De skal have ca. 20 minutter på 200 grader almindelig ovn.

De kan nydes som de er, i madpakken eller som tilbehør til næsten hvad som helst!

Nyd dem – velbekomme ♥



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *