På min instagram, har en følger spurgt ind ind til (ekstra) lækre og nemme pastaretter. Så jeg tænkte på at lave en kødfri (eller i hvert fald sådan en, hvor retten ikke var med kød i fokus – find den her), en med fisk og en med kød. Så her får i opskriften på den med fisk.
Jeg har taget udgangspunkt i en fisk, jeg tror at mange godt kan lide. LAKS! Er der egentlig noget bedre end en rigtig god pastaret?
Du skal bruge (2 personer):
– 200-300 g laksefilet
– 200 g båndpasta
– 1 dl pesto
– 2 håndfulde cherrytomater
– 50 g pinjekerner
– salt og peber
– Evt. krydderurt til at pynte med (jeg har her brugt ærteskud)
Tag laksen over på en bageplade, sammen med én håndfuld tomater. Krydder det med salt og peber. Kom det i ovnen på 180 grader, varmluft, i ca. 15 minutter.
Kog pasta efter anvisningen på pakken.
Skær den sidste håndfuld tomater.
Rist pinjekerner i lidt olie, på middel varme, til de får farve. Hold øje med dem, og skru ikke højt op på panden. De får hurtigt for meget.
Si vandet fra pasten, når den er færdig. Bland det med din pesto.
Tag laksen ud af ovnen og riv nogle stykker ud. Bland det med din pasta-pesto-blanding.
Tag en dyb tallerken. Kom laks-pesto-pasta på, kom bagte og friske tomater på. Top retten med ristede pinjekerner og nogle friske krydderurter.
Velbekomme ♥