Pebernødder – Nem, lynhurtig og smagfuld opskrift

Pebernødder – Nem, lynhurtig og smagfuld opskrift

Det kan næsten ikke være jul uden pebernødder, hva’? Vi har kørt dem ned i massevis som børn og selvom det måske ikke er vores favorit julesmåkage længere, så kan de stadig SÅ meget! Især når de er hjemmelavede. Mmm… Havde helt glemt, hvor lækre pebernødder rent faktisk kan være.

Læs også: Lun rødkål

Nem opskrift på pebernødder

Den her opskrift er lynhurtig og drøn nem! I går tog det mig ca. 15 minutter at smække dejen sammen og trille alle de små kugler om til pebernødder. Pretty easy! Og det må da siges at være hurtigt! Derudover er den altså super nem. Der er cirka INTET besværligt med denne opskrift. Du skal røre lidt smør og mælk sammen i en skål, blande mel, potaske og krydderier sammen i en anden og så smække det hele sammen til en dej. WUPTI!

Læs også: Salte æbleskiver med laks

Krydderier i pebernødder

Jeg har gjort mig umage med smagssammensætningen af krydderier. Det kan faktisk være svært at ramme den helt gode smag af pebernødder. I nogle år har jeg lavet dem med alt for meget nellike i. Så smager det altså ikke af pebernødder. Den her gang synes jeg de blev helt perfekte! De er desuden blevet godkendt at min kritiske pebernødde-elskende kæreste! Det må være et kvalitetsstempel ♥  Husk alle krydderierne. De er vigtige for at få den julede smag til at træde frem.

Læs også: Traditionelle æbleskiver i støbejern

pebernødder

Pebernødder – Nem og lynhurtig opskrift

Her får du en opskrift, der stort set intet kræver. Den er nem og pebernødderne smager så godt!
Forb. tid 15 min
Tilb. tid 30 min
Antal 1 dåse

Ingredienser
  

  • 125 g blødt smør
  • 175 g sukker
  • 1 æg
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk kanel stødt
  • 1 tsk kardemomme stødt
  • 1 tsk ingefær stødt
  • ½ tsk peber stødt – du kan både hvid eller sort
  • 1/4 tsk nelliker stødt
  • 1/4 tsk hjortetaksalt

Sådan gør du
 

  • Rør det bløde smør og sukker godt sammen i en skål.
  • Bland alle de tørre ingredienser sammen: Mel, krydderier og hjortetaksalt.
  • Rør ægget ud i sukker/smør blandingen og sigt derefter mel-blandingen i.
  • Saml dejen med fingene og tril små kugler af dejen.
  • Læg kuglerne på en bagepapirsbeklædt bageplade med en lille smule mellemrum. Bag dem over 2 omgange.
  • Bag dem i ca. 12-15 minutter i ovnen på 175 grader.
  • Tag dem ud og lad dem køle af på en rist. Nyd dem.
  • Velbekomme ♥ 

JEG ØNSKER AT VÆKSTE MED MIN LILLE HOBBY

Jeg har lige et sidste ønske til dig, inden du smutter. Det er nemlig et ønske om at du kunne følge mig på de sociale medier. På den måde går du ikke glip af noget som helst og så støtter du samtidigt min lille hobby og giver mig blod på tanden til at blive ved. TAK! Min instagram finder du her.

OG: Hvis du laver min opskrift, så fortæl mig det, hvis du har lyst! Jeg bliver så glad ♥ TAK.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *