Pizzasnegle

Pizzasnegle

Pizzasnegle er en mad som man ville blive glad for at se i madpakken! Det er 100 år siden jeg har lavet dem og jeg aner ikke hvorfor. Det smager jo fantastisk! Jeg tror måske der var gået lidt helse Else i den herhjemme… Du må ikke spise dit og du må ikke spise dat – men heldigvis er det jo mig der bestemmer og jeg kan vidst godt lige klare at få et par pizzasnegle og det kan du helt sikkert også!

Denne her dejopskrift er fantatisk (hvis jeg selv skal sige det!), men læg gerne mærke lidt hvor lækker og smidig den er! Hahaha, eller er det kun én, der laver virkelig meget mad som kan sætte pris på det? 😀 Aaarh, det tror jeg alligevel ikke. Jeg håber du kan bruge opskriften! ♥

Grunddej (til 20 styks): 

50 g gær

3 dl lunkent vand

1 spsk honning

2 spsk olivenolie

250 g hvedemel

250 g durummel

Fyld: 

en håndfuld basilikum

en håndfuld timian

et lille glas pizzasauce/pizzatopping

en pose ost – mozzarella

en pakke skinke

Smudr din gær ud i vandet, i en skål. Kom salt, honning og olivenolie i. Rør derefter melet i lidt efter lidt og brug gerne dine hænder eller et par dejkroge til at ælte dejen rigtig godt. Sæt dejen til hævning i en time.

Efter hævning: Rul dejen ud i en firkant – den må gerne rulles sådan rimlig tyndt ud, men ikke for tyndt – en halv cm tyk, cirka. Kom pizzatopping, skinke, ost og friske krydderurter på og rul pizzaen sammen.

Skær derefter 20 lige store snegle ud og løg dem på et stykke bagepapir.

Bag dem i 10 minutter på 200 grader, varmluft.

Velbekomme! ♥

Hvis du har lavet min opskrift må du hjertens gerne nævne mig, @madmille.dk eller sende mig et billede, så jeg kan dele din flotte kreation – det ville simpelthen gøre mig SÅ glad! Tak, fordi du følger med ♥♥♥



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *