Portobelloburgere

Portobelloburgere

Det her er en sikker vinder! Vil ikke skrive andet om den, end prøv den! Som min kæreste siger, den er mindst lige så godt som en normal og fedtet burger. Det er blot portobellosvampe som ‘boller’.

– 1 pakke portobellosvampe (der skal mindst være 4 ‘hatte’ i)

– 400-500 g oksekød

– 2 avocadoer

– salat (jeg har her brugt ærteskud)

– olie til stegning

– salt og peber

– lidt ketchup

– syltede rødløg (find en opskrift her)

– evt. bacon og ost

Steg dine portobellosvampe i et par minutter på hver side, på en pande med olie.

Form dine bøffer og steg dem, som du ønsker.

Skær avocado.

Byg din burger, med en svamp som bund, kom salat på, dernæst din bøf. Kom avocado og syltede rødløg på og top til sidst med en svamp mere, kom evt. ketchup i over-svampen, inden du kommer den på.

Velbekomme ♥



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *