Ragú – Fortryllende simremad med oksekød

Ragú – Fortryllende simremad med oksekød

Ragú med oksebovsteak

Ragú er bare lækkert! Det synes jeg virkelig… Hvilket måske er underligt, når jeg ikke kan lide pasta med kødsovs. Jeg tror det har noget at gøre med, at det er en ‘fast’ udskæring af kød, der er i, i stedet for hakket kød. Who knows – nok om det. Det er en virkelig skøn ret! Den er nem at lave – og tager blot noget tid.

Læs også: Rejebisque med tigerrejer

Ragú er en proces

Rugú tager noget tid at lave. Først skal kødet brunes af. Så skal løgene og gulerødderne steges. Hernæst skal kødet ned igen og så skal de våde varer ellers i – såsom rødvin og bouillonvand. Så skal det simre i to timer. Dernæst skal kødet op og rives fra hinanden mellem to gafler. Til sidst skal det lige simre i en time til. Men det får en dyb, intens og lækker smag og er det hele værd!

Læs også: Grøn og sund tærte med kylling

Hjemmelavet eller købt pasta?

Jeg er helt med på, at det er langt det færreste, der har en pastamaskine… Og jeg tror også at langt de fleste ganske enkelt ikke gider at lave sin egen pasta selv, hvilket er helt fair. I stedet ville jeg købe nogle friske pastaplader, rulle dem sammen skære dem ud i i nogle brede bånd. På den måde får man pappardelle – lige som jeg lavede hjemmelavet her.

Læs også: Hjemmelavet ravioli

ragú

Ragú med oksebovsteak

En fantastisk lækker simreret.

Ingredienser
  

  • 300 g oksebovsteak
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 gulerødder
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 2 lauerbærblade ikke strengt nødvendigt
  • 2 dl rødvin
  • 1 terning okse bouillon
  • 2 liter vand
  • 200 g friske lasagneplader
  • 1 citron
  • salt og peber
  • 1 håndfuld krydderurter persille el. basilikum
  • lidt hård ost hvis du har det på lager

Sådan gør du
 

  • Skær dit kød ud i 4 lige store dele. Brun det af i 2 spsk oliven olie i en stor gryde. Når kødet er brunet, tager du det op igen og lægger det til side på en tallerken.
  • Skær rødløg, hvidløg og gulerødder groft og brun det af på panden, i et par minutter, i 2 spsk olivenolie. Kom kødet tilbage i gryden sammen med timian og lauerbærblade.
  • Opløs bouillonterning i 1 liter vand, i en lille gryde.
  • Hæld vin, hakkede tomater og bouillonvand i gryden og lad det simre i 2 timer. Kig til gryden en gang i mellem, så det ikke brænder på og spæd op med den sidste liter vand ind i mellem, hvis den virker 'tør'.
  • Når de to timer er gået, tages kødet op og rives fra hinanden mellem to gafler. Kom kødet i gryden igen og lad det simre i yderligere en time.
  • Når den sidste time er ved at være gået sættes endnu en gryde med vand og et nip salt over til at koge. Smag imens din ragú til med salt, peber og citronsaft.
  • Rul de friske lasagneplader sammen og klip dem over, så du får nogle brede bånd. Kog dem efter anvisningen på pakken.
  • Saml retten og pynt med krydderurter og lidt revet hårdt ost. Servér med det samme.
  • Velbekomme ♥

Jeg ønsker at vækste med min lille hobby

Jeg har lige et sidste ønske til dig, inden du smutter. Det er nemlig et ønske om at du kunne følge mig på de sociale medier. På den måde går du ikke glip af noget som helst og så støtter du samtidigt min lille hobby og giver mig blod på tanden til at blive ved. TAK! Min instagram finder du her.



1 thought on “Ragú – Fortryllende simremad med oksekød”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *