RISENGRØD

RISENGRØD

Du kan lave risengrød på en milliard måder. Den vigtigste ingrediens til retten er tålmodighed…. Som overhovedet ikke er min spidskompetence 😀 Jeg har lavet risengrød mange gange, men er kommet frem til at den her metode er god, hvis man ikke vil brænde risene på i bunden….

Du skal bruge (3-4 personer):

– 350 g grødris

– 6 dl vand

– 1 liter sødmælk

– et nip salt

Topping:

– kanel

– sukker

– smør

Sæt ris og vand til at koge. Når det har kogt i et par minutter tilsætter du mælken. Få massen til at koge og skru derefter ned på lav varme. Kog grøden under låg i en halv times tid – rør i den jævnligt, så den ikke koger over. Du kan se på grøden, når den har den rette konsistens.

Kom en blanding af sukker og kanel på samt en smørklat smør.

Velbekomme, god jul og nyd din risengrød ♥



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *