Guide: San Gimignano i Toscana

Guide: San Gimignano i Toscana

Ja, det var lige her vi var på ferie! Og nu kommer der en masse anbefalinger som lovet. Jeg har lavet lidt blandede anbefalinger, sådan så der er noget for enhver smag.

San Gimignano er en super romantisk italiensk by, beliggende i Toscana. Måske var der nogle som troede at Toscana var en by? Det gjorde jeg i hvert fald første gang jeg ankom dertil. Det er det ikke – Toscana er en region i det centrale Italien.

Is

Den aller første overskrift her er grund nok til at tage til San Gimignano! De har nemlig en isbutik beliggende lige midt på torvet, midt i byen, som er blevet kåret til verdens bedste is, flere år i træk! Ja, du læste rigtigt – så se at komme afsted! Der ligger to på torvet, så vær obs på at vælge den rigtige – den anden skilter med at være verdens bedste også (uden at have blevet kåret).

Morgenmad

Lige inden du går ind i byen ligger der på din højre hånd en lille perle, “Caffé Giardino” . Du kan ikke sidde udenfor at spise, men til gengæld kan du få et bord med noget nær Italiens bedste udsigt. Ikke nok med en skøn udsigt, du kan også få en smækker morgenmad og en rigtig GOD kop kaffe – trust me, det kan man ikke få alle vegne!
Det er virkelig dejligt sted… Du kan få alt fra en lækker sandwich med sjove smagskombinationer (jeg fik blandt andet en sandwich med tomat, bresaola og pære), nutellamadder, frugtfade og croissanter. I skrivende stund lyder det virkelig mærkeligt, det kan jeg godt se. Men det var bare SÅ godt!

Frokost

Her gik vi amok i de lækre italienske råvarer og lavede vores egen mad. Det var så rart at komme hjem og holde siesta, en pause fra varmen, få en lille lur og lave noget lækkert mad! De friske krydderurter er skønne og tomaerne er så lækre! Sammen med osten, pølserne, skinkerne og kunne blive ved….

Aftensmad

På aftensmadsposten er der faktisk to jeg rigtig gerne vil fremhæve. De er vidt forskellige! Den første gang vi var ude at spise var på “Fattoria Voltrona” Her fik vi bruchetta, pasta og rødvin på karaffel. En skøn oplevelse med en FLOT lokation. En dejlig oplevelse.

Sidste aften var vi på “Zafferano by Casanova di Pescille”. En meget anderledes oplevelse. Det møder eksklusivitet kreativitet og modernitet. Én ting er sikkert, hvis du kommer der, så smag deres forretter! Vi fik en onion tarte tatin og en tatar, der smagte alt, alt, alt for godt!!! Kan nærmest stadig fornemme det! Hele bordet var helt oppe og køre over det.. Det var altså en chef, der turde eksperimentere lidt med smagene. Vi fik også en dessert med rosmarin-mousse! En lidt mere moderne slags. Her købte vi vin med hjem fra.

Vin & bar

Min veninde og jeg holdt fødselsdagsaften sammen den ene aften og skulle ud og slå os lidt løs! Vi havde begge haft fødselsdag og ingen af os kunne deltage i hinandens fest – derfor havde vi sat en dag af til at tage ud at drikke en masse vin ♥ Vi startede med en hvidvins-vinsmagning på Vernaccia di San Gimignano Wine Experience La Rocca – et sted med god udsigt og god vin – de to kriterier vi havde udtænkt. Derefter tog vi over på en bar, der hed “Enjoy”, hvor der var mange unge mennesker. En helt perfekt aften!

Madoplevelse

“Fattoria San Donato” kan du komme til fællesspisning! Vin og mad ad libitum… En kæmpe, hjemmelavet buffet, rødvin, hvidvin, grappa, kaffe… Al sammen i ét rum med to store langborde. Fællessnak og hyggestemning! En rigtig fed, italiensk oplevelse, som man ikke rigtig ser herhjemme så ofte.

Oplevelse

Vi kunne godt tænke os, at der skulle til at ske noget, så vi tog ud og så en vildsvinefarm. Der var kæmpe vildsvin og nogle som ikke var mere end 1 måned gammel. De spiser vildsvin i store mængder i San Gimignano. Vi havde smagt en vildsvinespegepølse til frokost en af dagene og de små shops i gågaderne emmer af vildsvin. De har dem både udstoppet, sælger små vildsvinebamser, sælger pølser og panini med vildsvinekød. Ret vildt at opleve! Det fandtes på Località Monteoliveto.

Byer i køreafstand

Vi kørte til Siena – en skøn, gammel og større by end San Gimignano. Her gik vi rundt os osede, sugede til os af den italienske luft og spiste en frokost. Vi kunne også have kørt til Firenze, som er en lidt større by – det valgte vi ikke at begive os ud i. Jeg har været i byen før. Derudover kunne man vælge at køre til Pisa – der har jeg aldrig været, men så vidt jeg kan forstå på mine nærmeste er byen ikke speciel og noget at komme efter, udover selvfølgelig det skæve tårn. En sidste by vi blev anbefalet, men som vi desværre ikke nåede er Lucca – det skulle være det nye sort!

Billedet indeholder sandsynligvis: 3 personer, herunder Mille Kjær Nielsen og Aurora Lotz, smilende personer

Bonusråd

Husk at holde jer væk fra de store pladser, når i skal spise! Der er nemlig monster dyrt ♥

Jeg håber at mine råd var brugbare og at du får en fantastisk køretur! ♥

Arrangerer du en tur til Rhodos – så klik her.

Tak, fordi du læste med ♥




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *