Surdejsvafler lavet på overskydende surdej

Surdejsvafler lavet på overskydende surdej

Hvis I har fulgt min guide til at lave din egen surdej, så ved du at man smider ret meget overskydende surdej ud hver dag. Det er der selvfølgelig inden grund til, når man kan lave lækre surdejsvafler!

Surdej mig her og surdej mig her… Nu får i vafler!

Du kan bruge dejen til at lave lækre, sprøde, smagfulde vafler og har du faktisk også mindsket det madspild der nu en gang kommer, når man skal lave surdej.

Aktiv surdej? Start med rugbrød, slut med surdejsvafler

Har du en aktiv surdej i forvejen så ville jeg nok lige hoppe ind og tjekke mit surdejsrugbrød ud! Det er lækkert ♥ Jeg laver slet ikke andet for tiden…

Surdejsvafler

En god opskrift til at benytte det overskydende surdej i stedet for at kassere det.
Forb. tid10 min
Tilb. tid10 min
Ret: Vafler
Køkken: dansk
Keyword: vafler
Antal: 4 vafler

Ingredienser

  • 150 g surdej
  • 75 g mælk
  • 1 æg
  • 100 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk smør til stegning

Sådan gør du

  • Start med at blande de tørre ingredienser sammen (mel, bagepulver, sukker og salt) i en skål.
  • Bland de våde ingredienser sammen i en anden skål (surdej, mælk og æg).
  • Vend de tørre ingredienser over i de våde og kom olivenolie i blandingen. Pisk blandingen luftig.
  • Pensel hele dit vaffeljern med smør (både for oven og i bunden) og kom dej på.
  • Bag vaflerne i dit vaffeljern (i mit kan der være to i af gangen) i et par minutter.
  • Velbekomme ♥ Servér med nutella, mascarpone, sukker, sirup, bær eller frugt.

Hvis du ikke vil gå glip af nogle af mine nylige surdejsprojekter, så hop ind og følg mig på instagram… Der er som regel altid en opdatering eller to ♥



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *