Tabbouleh – en skøn salat fra Mellemøsten

Tabbouleh – en skøn salat fra Mellemøsten

Tabbouleh – en frisk og lækker arabisk salat, som skal prøves! ♥

Tabbouleh – en smagfuld salat fra Mellemøsten

Jeg prøver at udforske så meget mad som muligt i det emiratiske- og arabiske køkken, mens vi bor her. Ens madvaner og madkultur er meget præget af, hvor man kommer fra og hvor man har været – og jeg ønsker sådan at vi kommer til at tage noget af det lækre mad herfra og med hjem som vane, en dag.

Det kan SÅ meget at trække ferieminder eller udlandsminder med ind i hverdagskøkkenet. Det gør lige det hele lidt sjovere, når man mindes varmere himmelstrøg over en middag – er I enige? 😍 Her får vi en “Tabbouleh” med persille som hovedingrediens.

Jeg havde en lille gætteleg kørende på Instagram, der gik på, om der var nogle, der kunne gætte salaten ud fra ingredienserne! Imponerende nok var der flere, der gættede det ♥

Nedenstående billede er taget af ingredienserne, når det hele er hakket og gjort klar.

Nå, men nok om det. Her kommer opskriften! Jeg håber, at I vil prøve den og lade mig vide, hvad I synes.

Læs også: Grøn og sund tærte med kylling

tabbouleh

Tabbouleh

En salat fra Mellemøsten med persille som hovedingrediens.
Forb. tid 30 min
Tilb. tid 13 min
Ret aftensmad, frokost, Salat
Køkken arabisk, Mellemøsten

Ingredienser
  

  • 3 bundter persille
  • 1 håndfuld mynte ikke nødvendig
  • 60 gram bulgur
  • 1 håndfuld tomater
  • en halv agurk
  • et halvt rødløg
  • 2 tsk salt
  • en halv citron saften derfra
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • peber

Sådan gør du
 

  • Kog bulguren efter anvisningen på pakken. Lad den køle af i køleskabet.
  • Hak agurk og tomater fint og kom det over i en skål sammen med en tsk salt. Bland det godt. Sæt det til side.
  • Tag stænglerne af persillen og hak det. Hak også mynten, hvis du har valgt at tage det med. Kom det over i en medium størrelse skål.
  • Hak dit halve rødløg fint og kom det over i skålen til krydderurterne.
  • Tag dine hakkede agurker og tomater over i en si og si al væsken fra. Pres det godt ned i sien, så der ikke er meget væske tilbage. (ellers bliver salaten for vandet). Kom det over i skålen til krydderuterne og bulguren.
  • Tag en lille skål og bland citronsaft, olivenolie, presset hvidløg, salt og peber ned i. Dette er din dressing.
  • Bland det hele godt sammen i skålen med krydderuter og hæld dressingen ud over salaten.
  • Velbekomme ♥
Keyword hurtig, sommer

Jeg ønsker at vækste med min hobby

Jeg har lige et sidste ønske til dig, inden du smutter. Det er nemlig et ønske om at du kunne følge mig på de sociale medier. På den måde går du ikke glip af noget som helst og så støtter du samtidigt min lille hobby og giver mig blod på tanden til at blive ved. TAK! Min instagram finder du her.

Læs også: Mutabal – den arabiske version af baba ganoush

Lad mig endelig vide, hvis du laver salaten og tag mig gerne. Jeg bliver så glad, når det sker ♥



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *