Træningsmotivation

Træningsmotivation

Jeg lavede forleden en afstemning omkring, hvor mange af jer der træner regelmæssigt ♥

Der er 55% af jer, der træner regelmæssigt og 45% der ikke gør.

Derefter lavede jeg en afstemning, hvor spørgsmålet lød ‘hvor mange af jer, der ikke træner regelmæssigt ville ønske, at I gjorde? I blandt jer, er der 90%, der ville ønske, at I trænede regelmæssigt, men ikke gør det.

Jer der har det sådan, har det præcist ligesom jeg.

Så er det jo godt, at der følger nogle seje træningsgutter og gutinder med på min profil, som glædeligt deler ud af sine motivationsråd. Det skal I selvfølgelig ikke snydes for! ♥ Forhåbentlig kan du gennem indlægget finde noget træningsmotivation.

To kategorier af svar

  1. Personlige udtalelser, der omhandler hvilke faktorer, der har indvirkning på motivationen hos den enkelte.
  2. Nogle løsningsforslag til, hvad vi skal gøre, for at blive/holde os motiveret.

Personlige udtalelser omkring motivation

Der er en del, der bliver motiveret af tanken om, at de på grund af træningen kan spise mere eller lige, hvad de har lyst til. En skriver, at han bliver motiveret af “At jeg skal kunne spise en masse og drikke vin uden at skifte garderobe“. Haha, fedeste tankegang – er helt vild med det! Måske det også er derfor at nogle af jer følger med hos mig? Rigtig madglade er i – skønt! Man kommer hjem, smækker benene op med god samvittighed og kan sagtens napse sig lidt lækrere aftensmad eller lidt bland selv slik! Åh ja, jeg er helt med jer der..

Derudover er der mange, der pointerer, at deres træningsmotivation kommer sig af fremskridt og målsætninger. Skønt, at flere bliver motiveret af det! Jeg forstår det godt til dels… Målsætningerne sætter man i starten af et træningsforløb – mine personlige målsætninger er: en trænet mave, faste benmuskler og en fyldigere røv… Meeeen… Efter en uges tid eller to, kan man (eller i hvert fald jeg) blive blændet af irritationen af, at tage i fitness, mere end jeg synes, at målsætningerne er fede.. Jeg synes det er verdens fedeste følelse at se fremskridt! Man kan se, at numsen er blevet løftet, vægten siger, at man har tabt sig eller man kan mærke på vejrtrækningen, at man er kommet i bedre form – YAS! Men nu har man opnået det – hvordan bliver man så ved med at vedligeholde det?

Måske man skulle skrive sine målsætninger ned og kigge på dem, hver gang man er umotiveret?

Der er også flere, der påpeger glæden lige efter en svedig træning – OG DET ER SAFTSUSEME EN GLÆDE! Ej, hvor er det bare skønt – JEG GJORDE DET! Følelsen af sejr… What’s not to like? Men husker man på, hvor dejlig den følelse er, når man sidder der og skal til at komme afsted? Det er der nogle af jer der gør – og det burde vi alle sammen!

Jeg gør det for at få energi, at leve sundt, holde kroppen i gang, at få overskud! Det er der også flere der bliver motiveret af…. Det er i høj grad også derfor jeg er gået i gang med træningen igen… Det duer simpelthen ikke, at lade vær med at motionere. Jeg får LANGT mere overskud og energi at gøre det, selvom det kan virke som det mest overskuelige i verden… Sejt, at I kan nosse jer sammen og komme derop og huske jer selv på, hvor meget det giver jer bagefter!

En kvinde skriver “Røven skal helst ikke blive længere 😀” (HAHAHA, ELSKER den kommentar! – for fedt, altså), mens en anden skriver, at træningsmotivationen kommer sig af de slappe muskler! ← her kommer jeg også ind i billedet! Jeg skal ikke tabe mig, men jeg kan ikke fordrage, når jeg kan se, at mine muskler begynder at blive slappe oooog det er de lige nu – altså, spændstige er det modsatte og så har jeg ikke sagt for meget…

Løsningsforslag

Hvis vi retter øjnene mod 2. kategori, nemlig løsningsforslagene vil jeg sige, at der er sgu nogle gode og brugbare imellem! MEGA FEDT OG TUSINDE TAK FOR DET!

En sød følger beskriver, hvordan hun pep-talker sig selv og husker sig selv på, hvorfor hun træner. Sååå, lav en pep-talk! Min ville nok være noget med “Kom nu Mille… den der røv kommer sgu ikke af sig selv, ville du ikke gerne have de faste lår tilbage? Du sagde selv, at du gerne ville i form! Tænk på, hvor dejligt det bliver bagefter… Du kunne forkæle dig selv med lidt guf i aften – måske der også er plads til et lille glas vin? Vil du bare ligge her på sofaen og dovne den eller hvad? Det tager kun en times tid og så har du det fantastisk!”. Hehe, men den kan du jo lave som du vil 😀

En anden skriver, at træningsmakkere motiverer hende og det ville helt sikkert også være en god løsning både for mig og sikkert også for mange andre! På den måde, er der alligevel en forventning til, at du dukker op… Så hiv fat i din gode veninde eller ven (en anden skriver også at kæresten hiver hende afsted, når hun ikke gider). Så ja, klart en god løsning!

En tredje påpeger, at et fysioterapeut-forløb/personligtrænerprogram virker for hende, da der er andre, der holder styr på det for hende. Vildt god idé, hvis man har mulighed for det – mine erfaringer siger mig, at man kan få et designet træningsprogram, som er lavet af dig og en personlig træner, den første time gratis… Derefter bliver det bare pricy!

Endnu en skriver, at det er en god idé at tage nogle hold. Det kan give en rutine og faste rammer omkring træningen. Det kan jeg kun anbefale! Den eneste grund til, at jeg ikke har gjort det, er fordi at de i mit fitness center ikke har ‘bodypump’, som er det hold jeg fast gik til i mit gamle fitnesscenter før jeg flyttede. Hvis man finder et hold, man er vild med, så er det om at få det gjort.. For det skaber nemlig en struktur og folk lægger også mærke til, hvis du ikke lige var der sidste gang 😉

Et sidste løsningsforslag er faktisk mit eget og det er det, som jeg er i gang med lige nu! Jeg har købt et online træningsprogram, som har fokus på ballemuskler… Jeg er kun på anden dag og er SÅ øm i mine muskler 😀 Haha, men det er faktisk super motiverende! Jeg har givet penge for det… Tjek – så kan det ikke bare ryge ud til højre.. Det forløber over 30 dage, tjek. For mig er det overskueligt! Jeg kan lave det derhjemme og på alle tidspunkter af døgnet, tjek… Du skal kun bruge din egen kropsvægt, tjek… Jeg gider ikke at købe alt muligt udstyr.. Det gør man kun 1 gang og jeg har opbrugt min kvote, hvad angår det!

Jeg håber, at du har fundet lidt træningsmotivation gennem indlægget. Jeg synes da i hvert fald det satte nogle tanker i gang hos mig ♥

Tak for alle de gode råd til jer, mine søde følgere, og tak fordi, at der var SÅ mange af jer, der ville deltage i min afstemning! I har været åbne og ærlige og det sætter jeg bare så meget pris på ♥

Har du brug for at finde en opskrift, der ikke er så usund? Så kig gerne på mine agurkeruller med kylling!

Luftkys fra mig ♥



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *