Med fare for at blive upopulær – her kommer min holdning til valentinesday
Jeg er jo en sucker for traditioner og jeg ved godt at det er en amerikansk én af slagsen, MEN! Nu har den jo faktisk fundet indpas i landet så meget, at dagen i min iphonekalender er markeret som en mærkedag!
Så tænker du ‘jamen Mille, det er jo noget opreklameret pis….’ Og nogle fyre tænker måske ‘hvorfor skal jeg tvinges til at købe noget til min kæreste, når jeg kan forkæle hende alle andre dage på året? Jamen fordi, at det nu er en dag, som man kan sætte af til hinanden, hvor man simpelthen kan fejre kærligheden!
Jeg kan ikke se, hvorfor man skulle lade vær med det! Det er jo ikke fordi, at manden behøver at købe en buket blomster til 300 kr. Eller en dyr æske fyldte chokolader – han kunne blot give dig sin tid, lave aftensmad den dag eller overraske med noget andet… 🤭
Der er jo også en mærkedag, som ikke er så kendt, men som manden ikke lige glemmer, præcis en måned efter
‘Dagen er jo bare lavet, så alle blomsterbutikkerne kan tjene penge….’! Det synes jeg er voldsomt fedt – og godt tænkt! Hvad er egentlig problemet i at købe en buket?! Det er sjældent at fysiske butikker overlever, så meget som vi shopper på nettet og det bedste i verden er da, hvis man tænker på, at ens kæreste har været nede i en blomsterbutik, bare fordi han synes du er dejlig…
(Hvis du endelig vil forkæle en heldig med en buket, så køb den i Svalegaardensblomster i Roskilde. Der er min dejlige, seje veninde butikschef )
Min kæreste og jeg har bestilt billetter til diningweek på valentinsdag i år – det gjorde vi også sidste år. En vildt dejlig og romantisk aften, hvor vi endte med at se fodbold bagefter, for det ville han rigtig gerne
Hvis man ikke har en kæreste kan man også vælge at holde anti-valentine – det gjorde jeg selv med min gode veninde, Aurora .. Så tog vi hinanden i hånden, spiste noget god mad, tog noget lækkert tøj på, ned i byen og på kamp-druk. Derefter hjem og sov sammen – jeg husker stadig aftenen tydeligt og det var pisse sjovt og vildt hyggeligt!!!
Det behøver du selvfølgelig ikke at gøre – jeg ville blot sige, at det vigtigste for mig var, at være sammen med en jeg elsker, have en god aften og føle at jeg ikke var alene
Det er fuldstændig lige gyldigt, om man er sammen med en kæreste, en veninde, sin mor eller sin bror – men man kan næsten ikke undgå at blive påvirket af alle de sukkersøde opslag, der florerer d. 14. Februar – så i stedet for at være pisse sur på verden, så vend dagen eller aftenen til noget positivt! Valentinsdag er præcis, hvad du og dine nære gør det til
Det er godt nok en amerikansk tradition og det er da også et godt salgs-trick, men jeg synes det er en meget dansk indstilling at have, at det vil man simpelthen ikke støtte op om… Hvorfor ikke bare nyde kærligheden, få smilet frem på hinandens læber og glæde hinanden? Jeg synes vi mangler kærlighed i Danmark og generelt en mere positiv indstilling til alting – Valentinsdag er faktisk en dag, med rig mulighed for at vise den på. Forsøg at gøre valentinsdag til noget du husker som en dejlig dag – for så vil det også blive en god dag næste gang!
Rigtig god weekend og glædelig valentinsdag!