Guide: Vinterferie i København og omegn

Guide: Vinterferie i København og omegn

Her kommer lige et par råd til, hvad du kan lave, hvis du er den heldige ejer af vinterferie ♥


  • MOVIEHOUSE

    Kender du Experimentariet? Der har du helt sikkert været på et tidspunkt. Ovenpå Experimentariet er der lige åbnet en roof-top biograf! Der er god udsigt, mens du blander slik og ophælder sodavand (eller køber vin eller øl – for det har de også), MEN det er slet ikke det bedste. Biografen er ikke som alle andre biografer – det er en luksusbiograf! Når du har fået revet din billet over og træder ind i den pågældende sal, møder dit syn de smukkeste stole. På alle stolene lægger den fineste pude beklædt i smukt betræk. Der er ét bord til hvert sæt stole – så du har altså et bord med en lampe i til AL din slik og sodavand. Lyset i lampen slukker selvfølgelig, når filmen begynder. Nå, men vi er slet ikke kommet til den bedste part! Når du har sat dig i denne her fine stol, er der i din venstre side 2 knapper. Den ene justerer, hvor højt eller lavt du vil sidde med hovedet, mens den anden lige kan køre en ben-støtte op til dig! SAY WHAAAT, ÅH JA, SÅ MEGA COOL! Du kan simpelthen ligge dig ned og se film. Det er det fedeste!
    Min kæreste og jeg var inde og se Ternet Ninja derinde for nylig og vi var helt oppe at køre over det!

Bonus-info: Hvis du bor i København kan du køre i drivenow, direkte ud til biografen. Zonen går akkurat dertil – hvor f*ucking nemt kan det være?


  • TORVEHALLERNE

    Slå et smut forbi! Men tag din store pengepung med… Det er dyrt derude. Det som jeg har haft mest glæde af at købe i Torvehallerne er følgende: Jeg har købt meget i Solfrugt – det er en af grønthandlerne, der står lige udenfor. De har de mest friske og lækre grøntsager og frugter. Jeg har købt kastanjer, spiselige blomster, kæmpe friske hvidløg, gule og grønne tomater, der var større end min hånd, aloe vera, lilla artiskokker og gult og grønt blomkål. De har alle mulige sjove råvarer, som man ikke altid kan finde andre steder. Det synes jeg er mega fedt. Noget andet jeg køber derude nogle gange, er fisk. Det er helt friskt og man ved bare at det er helt i orden.


  • KØBENHAVNS FRISØRSKOLE

    Tag ind på frisørskolen – REN SELVFORKÆLELSE! Ét stop fra Frederiksberg metrostation ligger Fasanvej metrostation. To minutter derfra på gåben, ligger frisørskolen. Det er et optimalt sted at gå tid frisøren, hvis du hellere vil ofre tid end penge. Jeg havde en fast frisør som jeg gik til i Helsingør. Jeg mindes, at jeg gav 1300 for farve og klip. På frisørskolen er det altså en masse frisør-elever, der skal ordne dit hår, præcis som du vil have det. De gør sig umage! Der går nemlig en lærer rundt og tjekker om det er godt. Det er simpelthen blevet min nye frisør. For lyse striber og klip giver jeg 400 kr.!!! Det er jo vanvittigt billigt – og det bliver lavet ligeså smukt som hos de professionelle. Forskellen er, at man sidder i frisørstolen i lang tid. Hvis du ikke har et problem med at sidde i 1-4 timer, så er det jo win-win. Sidst jeg skulle til frisør havde jeg en masse eksamensstof med, som jeg alligevel bare skulle sidde og læse derhjemme. Så fik jeg lige ordnet hår imens. Du bliver ikke tilbudt noget at drikke, men du må gerne tage det med.
    Du skal nok bestille tid noget tid før, men gør det! Du vil ikke fortryde det.


  • BAG VERDENS BEDSTE FASTELAVNSBOLLER

    Et virkelig skønt projekt til din vinterferie er: Bag verdens bedste fastelavnsboller! Jeg har virkelig lagt krop og sjæl i de her fastelavnsboller og virkelig forsøgt udvikle en opskrift, som er frisk og ikke tung. Grundlaget for at lave opskriften var egentlig, at jeg ikke er så vild med fastelavnsboller generelt. Så må man jo tage opgaven i egen hånd og lave nogle man elsker! Håber virkelig du vil tage din familie, din kæreste, dine venner eller veninder med i køkkenet for at lave disse!  De er made with love ♥ KLIK PÅ DETTE LINK FOR OPSKRIFTEN


  • DININGWEEK ELLER DINNERDAYS

    Det foregår i uge 7, din vinterferie, og konceptet er således: Du spiser (mindst) 3 retter for 200 kr. pr. person. Det er simpelthen helt fantastisk! Mange af byernes bedste restauranter er med i konceptet og steder du ikke kommer eller har råd til, har du nu mulighed for at komme. Det er SÅ fedt. Vi købte billetter til to dage sidste år. På valentinsdag var min kæreste og jeg på Scarpetta. Det ligger på Nørrebro og er sådan et moderne italiensk sted. Det er super hyggeligt og det var virkelig lækker mad – er ret sikker på, at de havde sat seks retter på menuen. Den anden dag var jeg på Fleisch med en veninde. Det er en restautrant, der ligger ude i Kødbyen. Det var også åndssvagt lækkert! Der var tre retter på menuen, men undervejs kom tjenerne ind med 3-4 overraskelses-retter! Man blev helt overvældet af glæde, over at det kom som en overraskelse faktisk. Fleisch kører med åbent køkken – det elsker jeg! Så kan man se, hvad de dygtige kokke laver. Så hvis du ikke har købt din billet endnu, så tror jeg stadig der er nogle tilbage! De bedste restauranter er revet væk – blandt andet af mig 😛 Vi skal på Nimb Vinotek og Fleisch i Kødbyen. Hvis du ikke når det, så husk det til næste år! Nedenstående billede er fra: Bodil – et spisested. Er mega begejstret over det sted! Et lille tip mere: bestil altid snacks – det er der de giver den gas med kreativiteten. Vinmenuen her var også fuldstændig vanvittig by the way!

Jeg håber I kunne bruge min lille vinterferie-guide til noget – smid gerne en lille kommentar på min instagram eller facebook, hvis I kunne ♥



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *