Psykisk vold – en overset voldsform.

Psykisk vold – en overset voldsform.

Hvad tænker du på, når du hører ordet vold? Fysisk vold er med stor sandsynlighed det, der popper op i dine tanker som det første, ikke? Det er det, fordi du kan se det, ligesom på billedet her. Du kan se, hvordan en person bruger sin fysiske krop med slag eller spark og måske efterlader det endda mærker. Du læser måske også det her lige nu, fordi du blev fanget af mit billede. Men hvad, hvis jeg sagde, at der også findes vold, som vi ikke kan se? Ville mit billede fange din opmærksomhed, hvis jeg ikke havde blå mærker og blod i ansigtet? Psykisk vold kan ikke ses med øjnene, men det kan i den grad mærkes – og det er lige netop det, jeg har tænkt mig at sætte fokus på.

Psykisk vold

For hvad er det egentlig psykisk vold indebærer? Overordnet handler det om, at din partner er jaloux, socialt kontrollerende (forsøger at begrænse din kontakt til familie og venner eller SKAL vide, hvor du befinder dig) eller nedgørende over for dig (også i offentligheden).

Jeg har selv været udsat for det – og har interviewet personer, både mænd og kvinder, der har levet i et psykisk voldeligt parforhold. Jeg kan sige mange ting om det, men én ting som alle bør forstå er, at det er så nedbrydende. Det er komplekst og på ingen måde noget man kan stille op sort/hvidt. Jeg har talt med flere, hvor volden har udviklet sig så meget, at de har været ved at blive slået ihjel af deres partner, har været ved at tage sit eget liv og sågar personer, som har haft børn med den voldelige partner, hvor børnene også har haft livet på spil. Det er slet ikke til at spøge med. Det kan gå så hårdt ud over ens fysiske velvære og vise sig ved fysiske symptomer, også selvom det er psykisk vold.

Gør psykisk vold ondt?

Jeg har en bekendt, der så fint beskrev det således: “Den fysiske vold, er ligesom, når du brænder dig. Det gør ondt lige i sekundet og måske et par minutter efter. Det er værre med den psykiske. Smerten sidder fast og æder én op indefra. Det bliver ved og ved” (Anonym).

Normaliseringen

I de projekter jeg har skrevet om partnervold, både med mænd og kvinder som voldsudsatte, og via mine egne personlige erfaringer har jeg fundet ud af, at det især er normaliseringen, der er farlig. Det er blandt andet den, der gør, at du ikke aner om du befinder dig midt i det – altså et psykisk voldeligt forhold. Normaliseringsprocessen er den overlevelsesstrategi, der hurtigt forekommer i parforholdet. Det vil sige, at den voldsramte, i stedet for at gå fra sin partner, bliver der og tilpasser sig volden. Du bliver manipuleret i en sådan grad at alting bliver din skyld. Alle diskussioner bliver vendt mod dig og lige meget, hvad du har gjort eller ikke gjort er det altid DIG, der ender med at sige undskyld. Volden er blevet hverdag og du ved at den forekommer, så du ved også sådan cirka, hvad der skal til for at reducere den.

Når volden bliver hverdag, undgår du at gøre ting, du ellers ville gøre, bare fordi det er nemmere. ”Jeg skipper sgu lige den her bytur, fordi jeg orker ikke skænderiet som jeg ved der kommer dagen efter” eller ”Mine gode venner kan nok godt undvære mit selskab, fordi hvad nu hvis hun/hun bliver jaloux?”. Her bliver ens personlige grænser udvisket – og så træder skyld- og skamfølelsen ind…  Så retfærdiggør du måske volden eller giver dig selv skylden.

“SÅ SKRID DOG”

Måske tænker du ”Hvorfor helvede går man ikke bare?” eller måske kender du én, der bliver udsat for det og synes ”Han/hun virker da rimelig intelligent – så hvorfor er personen ikke skredet for længst?”. Det skal jeg fortælle dig. Det gør man ikke, da troen på sig selv er fuldstændig nedbrudt. Hele dit fundament er forsvundet under dig, på baggrund af de oplevelser du har været udsat for. Du er blevet komplet blind på, hvad det egentlig er, der sker i din hverdag og dine venner og familie har ingen forståelse for, hvorfor du ikke kan selv kan se, at du er mere værd.

Det er helt okay

Hvad gør man så? Du sidder fast i noget, som du dybest set godt ved er utrolig usundt, men du kan slet ikke overskue at stå på egne ben. Du magter ikke noget som helst ved hele din situation… Og du er jo blevet bildt ind og tror måske på, at du ikke kan noget som helst uden den her anden person. Du skammer dig måske også over situationen og føler også lidt, at det faktisk er din egen skyld, at du står i den.

Jeg kan så fortælle dig noget. Det er IKKE din egen skyld, at du står i det her, det er IKKE svagt at du er i situationen endnu og du skal IKKE være flov over dig selv. Der er hjælp at hente, hvis du ønsker den. Hvis du ikke ønsker hjælp, eller ikke er klar til det, er det også helt i orden – men husk, at du har et selvstændigt valg om at få den. Kan du se dig selv gå i det der i mange år endnu? Det tager tid at blive klar – men hjælpen er der og det skal du vide. Ét skridt af gangen.

Kontakter til hjælp

Kan du genkende det her hos dig selv? Eller kender du nogle, der har brug for hjælp? Så har jeg nogle rigtig brugbare numre til dig. Det har været vores to samarbejdspartnere i vores partnervoldsprojekter med henholdsvis mænd og kvinder i fokus:

Mandecentret: 70116263

Danner: 33330047



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *