Go Back

Rejebisque

En fantastisk rejebisque, der er en fryd for øjet og som smager af sommer.
Forb. tid 20 min
Tilb. tid 40 min
Ret aftensmad
Køkken dansk
Antal 2 personer

Ingredienser
  

  • 500 g store tigerrejer færre gram kan også gøre det
  • 4 spsk olivenolie til stegning
  • 2 dl hvidvin eller rosé
  • 1 god sjat gin
  • 1 lille karton hakkede tomater ca. 400 gram
  • 750 ml vand
  • 1 skvæt piskefløde tag den mindste
  • 2 store gulerødder
  • 2 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 bundt koriander
  • 1 bundt dild
  • 2x2 cm frisk ingefær
  • 2 spsk korianderkorn ikke en nødvendighed
  • 2 laurbærblade hvis du har
  • 1 citron
  • 2 spsk smør
  • 200 g svampe
  • salt og peber

Sådan gør du
 

  • Start med at pille skallen af alle rejerne. Kom skallerne op i én skål og rejerne i en anden. Fjern også tarmen på rejerne, hvis der er sådan en. Det kan du gøre med en skarp kniv. Kom rejerne i køleskabet med film over.
  • Skær gulerødder og rødløg i grove tern. Hak også hvidløg og ingefær.
  • Kom olie op en gryde og kom rejeskaller op i. Kom dernæst gin og vin i. Bland det godt sammen og lad det simre i 5 minutters tid.
  • Kom dernæst tomat og vand op i gryden til skallerne, så det dækker skallerne. Lad det simre.
  • I mens det simrer steger du dine grøntsager og løg samt korander, dild, korianderfrø og laurbærblade i en pande i lidt olivenolie. Steg i et par minutter. Kom det dernæst op i gryden og bland det godt rundt.
  • Lad væsken reducere indtil der kun er halv mængde af, hvad der var, da du kom det i. Det tager ca. 25 minutter.
  • De sidste 5 minutter af tiden bruger du på at stege svampe i smør og stege rejerne i olie. Svampene skal blot brunes. Rejerne skal have 20 sekunder på hver side. Smag begge dele til med salt og peber under stegning.
  • Sigt rejebisquen ned i en lille gryde. Kassér skaller og grønt. Smag til med lime, salt, peber og fløde.
  • Anret rejebisquen i to skåle med svampe og rejer i midten og krydderurter på toppen. Spis med kniv, gaffel og ske.
  • Velbekomme ♥
Keyword rejebisque