Ymerdrys

Ymerdrys

Fik du også ymer med ymerdrys som lille? Det gjorde jeg. Jeg havde faktisk helt glemt, at det eksisterede! På mit arbejde serverer vi det, for de søde borgere, der bor på bosteddet og det er helt nostalgisk at se – hverken posen det kommer i eller smagen er lavet om. Elsker det!

Her til morgen vågnede jeg så op med et par skiver rugbrød… Jeg havde ikke noget pålæg, men en lille klat skyr i køleskabet. Så jeg besluttede mig for at lave ymerdrys til min skyr. VIIILDT LÆKKERT!

Så blev den morgenmad alligevel til noget særligt. Det er det, som jeg vil kalde selvforkælelse på en torsdag!

Du skal bruge:

– 3 skiver rugbrød

– ½ dl sukker

Smuldr rugbrøddet med dine hænder og kom det på i ovnen, på noget bagepapir. Bag det i ovnen på 180 grader, varmluft, i 10 minutters tid.

Tag en minihakker eller en foodprocessor og kom rugbrøddet i. Blend det med sukkeret.

Hvis du lige skal pifte morgenmaden endnu mere op ville jeg foreslå at lave hasselnøddesmør til også! Du finder opskriften lige her.

Kom skyr i en skål, kom hasselnøddesmør på og top med ymerdrys!

Velbekomme ♥



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *